Ankommet til La Manga

Torsdag klokken 14.00 drog F.C. København af sted fra Nummer 10 med kurs på Københavns Lufthavn for at drage til varmere himmelstrøg i La Manga i Spanien. Klokken 23.20, efter fly til Madrid og videre derfra med fly til Alicante, ankom spillere og ledere til sportskomplekset i det sydlige Spanien.

 

På turen deltager hele førsteholdstruppen på nær José Junior. Derudover er Saban Özdogan med på turen. Ståle Solbakken og Bård Wiggen ankom tidligere på dagen efter duoen havde været i Manchester for at overvære Citys kamp mod Newcastle i onsdags. Udover den normale trænerstab og sundhedssektor deltager A+ træner fra School of Excellence, Johan Lange, også på turen.

 

Fredag klokken 10.30 står den på første træningspas i det spanske, og FCK.DK er med hele vejen og følger holdet tæt under opholdet.

 

 

Bussen fra Alicante var godt fyldt og med både spillere, trænere, ledere og tasker...

Foto: FCK.DK / Daniel Rommedahl