Álvaro har brækket kindbenet!

Ved mandagens restitutionstræning løb F.C. Københavns brasilianske angriber, Álvaro Santos ind i en alvorlig skade. I forbindelse med en tilfældig bold stødte Álvaro og Lars Jacobsen hovederne sammen, hvilket efterfølgende har resulteret i diagnosen: Brækket kindben.

 

Undersøgelsen foregik hos FCK-læge Frank Odgaard, der samtidig vurderer Álvaro til at være ude i 3 til 4 uger.