U-18 vinder Påsketurnering

4 point til U-16 og U-18

Både FCK/KB’s junior- og ynglingehold har ikke fået den sæsonstart som de håbede på, og begge hold havde stadig ikke prøvet at vinde. Men i lørdagens to opgør blev det til en sejr til juniorholdet og desværre kun til et point for ynglingeholdet.

 

Af Jan Eliassen 
I lørdagens første kamp mødte FCK/KB’s juniorer Esbjerg, og her startede FCK/KB kampen rigtig godt, og spillede en fin første halvleg, hvor der blev skabt en del chancer, og hvor det også lykkedes for FCK/KB’s anfører, Mikael Vukecevic, at bringe FCK/KB foran 1-0.

 

Efter pausen fik hjemmeholdet aldrig rigtig gang i spillet, og 2. halvleg blev ikke specielt god, eftersom Esbjerg overtog spillet – dog uden at komme frem til de helt store chancer, men alligevel fik gæsterne udlignet føringen.

 

Efter kampen sagde juniortræner Henrik Mamsen til FCK.DK

 

- Specielt første halvleg var god, mens det kniber mere i anden halvleg – og de sidste 10-15 minutter er en værre gang indianerbold – men heldigvis endte det da lykkeligt i dag!

 

Og det gjorde det fordi den lykkelige afslutning på kampen kom da Freebody Appia sikrede FCK/KB en 2-1 sejr på et mål i kampens overtid.

 

Ynglingeholdet måtte nøjes med uafgjort
Desværre kunne FCK/KB' s ynglinge ikke matche juniorernes sejr over Esbjerg, men måtte nøjes med 1-1.

 

Det var ikke sådan, at FCK/KB ikke havde mulighederne for at vinde kampen, men sådan skulle det desværre ikke gå. Begge hold var med til at levere et højt tempo igennem hele kampen, om end der måske nok engang imellem blev spillet med lige lovligt mange lange bolde frem af banen. FCK/KB havde overtaget i store dele kampen, hvilket også kunne ses på antallet af hjørnespark, som FCK/KB ”vandt” med 14-4.

 

Esbjergs mål faldt blot 20 sekunder inde i anden halvleg, men FCK/KB fik altså udlignet til 1-1 ti minutter senere ved Jonas Henriksen. Målet faldt efter et flot opspil i venstre side, hvor bolden til sidst endte hos Jonas Henriksen, der flot headede bolden ind.

 

Ynglingetræner Jonnie Larsen havde denne kommentar til FCK.DK efter kampen:

 

- Drengene viser den rette indstilling og vilje i dag, og alle kæmper en vis legemsdel ud af bukserne. Der er fremgang i spillet, men vi kan kun sige at 1-1 var et fair resultat.

 

Stort tillykke til KB med de 132 år
Så på dagen, hvor KB kunne fejre sin 132 års fødselsdag blev det altså til en sejr til juniorerne og en uafgjort til ynglingeholdet.

 

Næste chance for sejr er på lørdag den 3. maj kl. 13.00, hvor FC Midtjylland venter på Ikast Stadion. Når juniorkampen er slut, så går der ikke mange minutter før ynglingeholdet også tørner sammen med FC Midtjylland på samme stadion.