Morten Bisgaard til Derby County

"Det har været meget svært for mig at tage beslutningen om at fortsætte hos Derby. De sidste par år i F.C. København har været fantastiske, med et mesterskab og "the double", og jeg føler, vi nu har et meget stærkt hold. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg meget gerne vil prøve Champions League-kvalifikation igen. Men det har også været en stor drøm for mig at spille i England, og jeg bliver trods alt ikke yngre!!

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for den fantastiske opbakning jeg har fået i det sidste stykke tid fra vores fans. Jeg ved, at jeg ikke altid har været klubbens mest populære spiller, og jeg har også haft mine op- og nedture i F.C. København, men her i foråret kunne jeg virkelig mærke støtten fra fansene, og det har betydet utrolig meget for mig. Jeg har mange gode minder fra min tid i København, og jeg vil sikkert komme til at savne klubben? og samtidig vil jeg glæde mig meget til at se F.C. København i Champions League!

Tak for denne gang!

Morten Bisgaard