Bo Svensson: "Altid dejligt at vinde et Derby!"
"En dejlig Derby-sejr, det siger sig selv. Det er altid dejligt at vinde herude," smilede Bo Svensson, efter at han og spillerne var blevet hyldet af de ellevilde F.C. København-fans.
"Vi spillede måske ikke vores bedste kamp, men vi vandt igen og holdt også nullet for femte kamp i træk, og det er jeg selvfølgelig meget tilfreds med."
"Jeg synes, at vi var klart bedst før pausen, hvor vi også skabte flere store chancer, hvor Robert blandt andet ramte stolpen, så vi burde nok have ført ved pausen."
"2. halvleg blev mere lige, og vi skabte ikke lige så meget som før pausen, men fik så alligevel det mål, vi måske snarere skulle have scoret i 1. halvleg."
"Det var dejligt at Corner kom ind og gjorde det, han er god til. Der var flere spillere, der var lidt tvivlsomme op til kampen, men vores medicinske stab har arbejdet hårdt og gjort et stort stykke arbejde, så vi havde alle til rådighed, og det var også nødvendigt for at kunne vinde i dag."
"Det har været et hårdt program med 16 kampe på to måneder, men jeg er generelt stolt af den måde, spillergruppen er kommet igennem det. Der var kun lige Viborg-kampen, hvor vi var helt væk, men ellers har vi formået at vinde på i Superligaen og i Europa. På det seneste har vi spillet nogle rigtig gode kampe, men vi har også været i stand til at vinde kampe på hård og fight og på individuelle præstationer."
"Som sagt spillede vi også til nul for femte kamp i træk, og vi har fået en god stabilitet og en solid base, så vi er svære at skabe chancer mod."
"Der er stadig perioder, hvor vi kan blive bedre på bolden, men nu ser vi frem til tre ugers pause, hvor der er tid til at holde lidt fri og samle kræfter, både fysisk og mentalt, og så kan vi forhåbentlig få nogle gode træninger og en god træningskamp mod Hamburg, inden det bliver alvor igen," sluttede Bo Svensson.