F.C. København spiller med sørgebind

F.C. København markerer to dødsfald med sørgebind

Ved søndagens 3F Superliga-kamp mod Lyngby i Parken spiller F.C. København med sørgebind. Det skyldes to dødsfald, der berører klubben dybt.
 
Vi markerer den tragiske bortgang af den tidligere F.C. København-spiller Marios Oikonomou, som desværre afgik ved døden som følge af en trafikulykke tidligere på sommeren.
 
Vi markerer ligeledes det forfærdelige tab af vores kære kollega, Nima Pour, der netop er gået bort efter en ulykke. Nima Pour var Data Engineer i klubbens IT & Digital Team.
 
Vi hylder dem begge i Parken på søndag, og vores tanker går til de efterladte familier.
 
Æret være Nima og Marios’ minde.