Lars Rønbøg, FrontzoneSport
Filmoptagelse i Parken før kickoff på søndag
24/07 2026 15:30
Inden kickoff til søndagens hjemmekamp kl. 16 mod Lyngby Boldklub spiller vi som sædvanlig FCK-sangen med en video på storskærmen.
På søndag er der et filmhold i Parken, som laver optagelser til en dansk spillefilm, og derfor er der en solist nede på banen under FCK-sangen, der lader som om, at han synger med tilskuere i baggrunden.
Det er kun en del af de optagelser, der skal laves i Parken over flere dage, og efter aftale med filmselskabet kan vi ikke oplyse nærmere om filmen.