Parken Tours: Vinterferien byder på nye rundvisnings-muligheder
Vinterferien nærmer sig, og vi glæder os til at byde børn, familier og alle andre fans velkommen bag kulisserne i Parken. Og netop i vinterferien tester vi to helt nye rundvisningskoncepter, så du enten kan opleve stadion i børnehøjde eller mærke den helt særlige atmosfære på en kampdag.
Med de to tilføjelser kan vi nu tilbyde disse fire forskellige rundvisninger:
Vinterferie i Parken - en oplevelse i børnehøjde
Rundvisning på 45 minutter for de yngste løver og deres familier. Vi går på opdagelse i omklædningsrummene, mærker suset i spillertunnellen og tester trænerbænken nede ved banen. Turen foregår i øjenhøjde med børnene, men er skabt som en spændende oplevelse for både børn og voksne.
Matchday Tour
Den eksklusive rundvisning på en time, som finder sted på selve kampdagen. Her kommer du helt tæt på og mærker, hvordan stemningen opbygges i takt med, at stadion forvandles på en kampdag. Turen er tilgængelig til kampene mod Viborg FF d. 11. februar og mod FC Nordsjælland d. 14. februar.
Stadium Tour
Den klassiske rundvisning på 45 minutter, hvor du kommer rundt langs banen og oplever Parkens omklædningsrum samt spillertunnellen, mens din guide fortæller om tribunernes historie.
Parken Experience
Den fulde tur på halvanden time. Her oplever man lokationerne fra den klassiske tur, men også de eksklusive VIP-faciliteter, en af de særlige Parken GO-boder og meget andet. Derudover indeholder turen også et FCK-halstørklæde, der udleveres ved turens start.
>> Læs mere og book rundvisninger her
Program for vinterferien i Parken
- Mandag - 09/02: Vinterferie i børnehøjde og Parken Experience
- Tirsdag - 10/02: Vinterferie i børnehøjde
- Onsdag - 11/02: Matchday Tour og pokal-semifinale - F.C. København mod Viborg FF kl. 19.00.
- Torsdag - 12/02: Vinterferie i børnehøjde og Stadium Tour
- Fredag - 13/02: Vinterferie i børnehøjde (Løven Leo vil deltage på denne tur) og Parken Experience
- Lørdag - 14/02: Matchday Tour og 3F Superliga - F.C. København mod FC Nordsjælland kl. 17.00.
- Søndag - 15/02: Vinterferie i børnehøjde
Rundvisninger i Parken bookes her og billetter til vores hjemmekampe kan købes på billet.fck.dk