Tristan Panduro

Tristan Panduro solgt til SV Zulte Waregem

18-årige Tristan Panduro har spillet i FCK Talent siden 2022, og nu bliver midtbanespilleren solgt til SV Zulte Waregem fra den bedste belgiske række.

Udviklingsdirektør Morten Grahn fortæller om salget: 

”Vi har vurderet, at det rigtige næste skridt for Tristan var et skifte til udlandet, og både han og vi har lavet en god aftale. Vejen til vores førstehold så umiddelbart svær ud for ham, og vi har derfor kigget på en anden løsning for ham.”

”Vi har en høj målsætning om at se så mange som muligt fra vores stærke talentafdeling tage skridtet ind på førsteholdet og over tid at udvikle sig til profiler. Det er ikke altid muligt, og derfor er vi kun glade for, at vi i denne case kan hjælpe Tristan videre i hans karriere til en god, stærk klub i Belgien. Vi har lavet en god transferaftale, der også indeholder fornuftige fremtidige perspektiver for F.C. København,” siger Morten Grahn.

 Alle i F.C. København Tristan held og lykke i fremtiden.