Jubel efter scoring

3-2 over Kairat efter unødig spænding til sidst

Løverne lagde stærkt ud i Parken og satte sig på kampen fra starten, og det var fuldt fortjent, at Viktor Dadason bragte os foran i 26. minut efter flot forarbejde i venstre side af Marcos Lopez og Robert.

Siden kom Kairat lidt mere med i kampen, som vi dog stadig kontrollerede fint, og vi havde også et par chancer til at udbygge føringen inden pausen, mens Kairat kun var nærgående, da Satpayev efter en dødbold bankede bolden tæt forbi fra 30 meter.

Efter pausen bankede Kairat et langskud på overliggeren, inden vi igen satte tungt pres på dem, hvilket udmøntede sig i et hands-straffespark efter en times tid, som Jordan Larsson eksekverede.

En veloplagt Robert øgede et kvarter før tid med et fladt skud fra kanten af feltet, og føringen kunne være udbygget, inden Satpayev reducerede ti minutter før tid, da Kotarski mistede bolden til ham uden for feltet.

I 90. minut reducerede Olzhas Baybek yderligere og bragte en helt unødig spænding ind i de fire tillægsminutter.

Vi holdt dog hjem og tog dermed den første sejr i Champions League ligafasen og holdt liv i håbet om en plads i Top 24, inden de sidste tre kampe mod Villarreal, Napoli og Barcelona.

Holdet
Start-11: Kotarski – Suzuki, Gabriel, Hatzidiakos, Lopez – Elyounoussi, Madsen, Lerager, Robert – Dadason, Claesson (anf.)

Slut-11: Kotarski – Zague, Gabriel, Hatzidiakos, Garananga, Lopez – Claesson (anf.), Madsen, Lerager, Elyounoussi – Moukoko

Carlsberg Man of the Match
Fansene kårede Robert som en klar vinder af Carlsberg Man of the Match foran Viktor Dadason. 

Kommende kampe
  • Sø. 30. november, kl. 14.00: AGF-FCK (Superliga) - udsolgt udeafsnit
  • On. 3. december, kl. 18.00: Esbjerg-FCK (pokal) - i salg
  • Sø. 7. december, kl. 18.00: FCK-Sønderjyske (Superliga) - i salg
  • On. 10. december, kl. 18.45: Villarreal-FCK (Champions League) - i salg 
  • Lø. 13. december, kl. 18.00: FCK-Esbjerg (pokal) - i salg
     

 Black Friday i Fanshoppen ⬇️

Black Friday i FCK Fanshop