
Alle vil assistere Jordan: 10 forskellige til hans 13 mål i 2025
Jordan Larsson slog til igen i Fredericia med et perfekt, skruet venstrefods-skud i det fjerne målhjørne, og han sendte både en tak til oplægger Magnus Mattsson og til Stefan Madsen på træningsbanen.
"Det havde ikke været muligt for mig, hvis ikke Magnus havde lagt bolden helt perfekt til mig, så jeg kunne løbe lige ind i den, for hvis han spillede den for hårdt eller for blødt, kunne jeg ikke sparke den ind sådan," fortalte Jordan.
"Jeg har også trænet på det hele ugen, for jeg kan godt lide at stå efter træningen sammen med Stefan og skyde fra den vinkel," tilføjede Jordan.
"Det var simpelthen så flot... der er ikke andet at sige, det var utrolig godt sparket ind, virkelig virkelig flot," lød det anerkendende fra tilrettelæggeren, Magnus Mattsson. Som med fem mål i øvrigt er vores næst mest scorende i 2025 efter Jordan.
Alle vil assistere Jordan...
Holdkammeraterne står nærmest også i kø for at lægge op til Jordan, for Mattsson var den tiende FCK'er, der assisterede ham i 2025, hvor Jordan har scoret 13 gange:
13.02 h Heidenheim: Marcos Lopez
17.02 u Randers FC: Robert Silva
16.03 u Viborg: William Clem
21.04 h AGF: Elias Achouri
27.04 u AGF: Andreas Cornelius
01.05 u Viborg: Viktor Claesson
04.05 u Brøndby: Thomas Delaney
18.05 u Randers FC: Marcos Lopez
18.05 u Randers FC: Andreas Cornelius
25.05 h FC Nordsjælland: Elias Achouri
29.05 n Silkeborg: Mohamed Elyounoussi
26.07 h Vejle: Youssoufa Moukoko
01.08 u FC Fredericia: Magnus Mattsson
(kilde: nipserstat.dk)