Santander: Støtten er motiverende

Sådan lød det fra såvel Sektionen, Nedre C og mange andre steder på stadion klokken 18.31 den 18. oktober i sekunderne efter, at Federico Santander havde scoret sit første ligamål for klubben. 

Kort forinden havde han sat pandebrasken på et veludført hjørnespark fra Ludwig Augustinsson og set bolden sejle ind bag Hobros målmand til en forløsende 1-0-føring. Forløsende både for holdet, men også for Santander selv. 

- Selvfølgelig var det godt at score, men jeg har hele tiden vidst, at hårdt arbejde er vejen frem. Hvis jeg bare knokler på, skal alting nok komme. Det har været min filosofi hele vejen igennem. Det vigtigste for en angriber er at score mål. Det ved jeg godt. Men for mig som person og fodboldmenneske er det lige så vigtigt, at jeg kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg har givetalt, hvad jeg havde i mig. Det har jeg kunnet indtil videre. Blandt andet på grund af støtten fra vores fans, siger Santander. 

At dette ikke bare er en sædvanlig fodboldfloskel, der blot har det formål at tækkes en gruppe mennesker, hvis opbakning man helst ikke vil leve foruden,kræver et indblik i Federico Santanders tidligere erfaringer i karrieren. Her har fodboldlivet nemlig budt på hårde og lærerige erfaringer. 

Guarani tur-retur 

Santander fik sin fodboldopdragelse i Guarani i hjemlandet, Paraguay. Her kunne han allerede som ganske ung førsteårs-senior spille sig på førsteholdet og give en lille smagsprøve på sin kunnen. Miljøet i Paraguay var dog hårdt, og fansenes opbakning var ikke en selvfølge. 

- Da jeg spillede i Paraguay var det så som så med opbakningen. For det første var både opbakningen og stadion væsentligt mindre, end her i FCK. Men det er også som om, at man skal arbejde dobbelt så hårdt for at nå anerkendelse i sit eget land, så det var lidt op ad bakke i starten. Men efterhånden, som præstationerne blev bedre, ændrede fansenes opfattelse af mig også, fortæller Federico Santander, der allerede som nittenårig prøvede sig af i udlandet, da han kom til franske Toulouse på enlejeaftale. Et ophold, som på mange punkter var hårdt for den unge angriber. 

- Det var hårdt. Allerede efter en måned ville jeg hjem. Sportsligt fik jeg en god start, men da jeg fik et formdyk, blev alting lidt sværere. Savnet til min familie blev større, og jeg brugte mange penge på at ringe hjem. Men omvendt var det også lærerigt. Jeg lærte en del om europæisk fodbold og den europæiske måde at tænke på, fortæller Federico Santander, der forlod Frankrig efter en sæson. 

Herefter gik turen et smut til Argentina til Racing Club og Tigre, inden han igen vendte hjem til Guarani. Året i Argentina gav den unge paraguayaner hår på brystet. De argentinske fans var nemlig nådesløse og meget lidt tålmodige. 

Nådesløse fans 

- I Argentina mærkede jeg, hvad det vil sige ikke at være påskønnet. Fansene var virkelig kritiske. Der var kontant afregning, efter jeg havde spillet en skidt halvsæson. Jeg blev lagt på is af fansene, og det indvirkede naturligvis på mine præstationer, forklarer Santander hovedrystende, inden han trækker vejret dybt og fortsætter. 

- Det er utrolig svært at vinde tillid fra de argentinske fans, når de først har set på en i et negativt lys. Der er generelt et kæmpe pres på fodboldsspillere i Argentina, og hvis fans ikke kan lide en, så skal man nok finde ud af det, fortæller Santander, der hurtigt fandt ud af, hvad det ville gøre ved ham som fodboldsspiller, hvis han var blevet i Argentina. 

- Hvis tingene ikke går godt, når man spiller i Argentina, så bliver man ødelagt som fodboldsspiller. Så vender pressen og fansene sig imod dig, og det er virkelig svært at kæmpe sig tilbage fra, forklarer han, inden han fortsætter i et mere positivt toneleje. 

Forståelse for fodboldmennesket 

- Men her i København er det anderledes. Det er omvendt. For hvis jeg i en periode har det hårdt, og måske ikke får scoret de mål, som jeg gerne vil score – som det har været tilfældet her i starten, så er vores fans der alligevel for mig, siger Santander og peger samtidig på tilgangen til fodboldspillerne som mennesker som den afgørende forskel mellem FCK-fans og sydamerikanske fans. 

- Det vidner om, at vores fans har en god forståelse for, hvad det er for nogle mekanismer, der gør sig gældende hos os som fodboldsspillere. Det har jeg stor respekt for, og det gør rigtig mange ting meget nemmere, og det er meget motiverende for mig at vide, at jeg har den tillid og forståelse fra vores fans. Der er en anden form for forståelse for de mentale aspekter i fodboldspillet og for mig som menneske, og det er en fanintelligens, jeg har kunnet mærke fra første dag, fortæller Santander og giver et helt konkret eksempel fra sin første oplevelse på hjemmebane som F.C. København-spiller. 

- Allerede i min første hjemmekamp mod Jablonec kunne jeg mærke, at fansene var med mig. Jeg blev overrasket over omfanget af støtten, alle sangene og det at kunne mærke, hvor meget de ville mig og var på min side. Det var rørende og et kæmpe plus for mig som fodboldmenneske, og det hjalp mig helt sikkert i forhold til at levere varen og spille, som jeg gjorde og få scoret til sidst, selvom det desværre ikke rakte til avancement, siger Santander, der føler, at den massive opbakning til ham forpligter. 

- Jeg ser frem til at få et endnu tættere forhold til vores fans, og det er også derfor, jeg forsøger at give alt, hvad jeg har i mig for at vise dem, at deres støtte og sange betyder meget, og at jeg også er der for dem i form af gode præstationer, fortæller den unge angriber, som er mere end taknemlig over den fine modtagelse, han har fået fra hele København. 

I morgen kan du læse den sidste del af interviewet med Federico Santander, hvor han fortæller lidt om, hvordan det har været at vænne sig til at bo så langt væk hjemmefra, og hvordan hans familie har håndteret det nye liv i Danmarkshovedstad.