Federico Santander: Fodbolden er vores fælles sprog

Federico Santander: Fodbolden er vores fælles sprog

Lyden af retro-90’er-dance pumper ud gennem højttalerne og bliver blandet af et frisk duftmiks af mandeparfume og sved i nede i kælderen, hvor fitnessrummet ligger på Nummer 10. I takt med bassen får Federico Santander pedaleret de sidste meter ud af kondiapparatet, inden den ansvarlige for sundhedssektoren, David Cosgrave, på engelsk lader det være nok for denne formiddag. 

Han bliver derefter mindet om på engelsk, at han skal deltage i dette interview. Han hilser på og går med op i stueetagen, hvor samtalen skal finde sted i presserummet. Her sætter han et nærmest lettet og smilende suk op, da han finder ud af, at interviewet foregår på spansk. Hans modersmål. Det gørimmervæk alting lidt nemmere, når man kan udtrykke sig på sit eget sprog, hvilket også definerer hans største udfordring ved at komme til Danmark – nemlig kommunikationen. 

- Jeg føler mig lidt begrænset på grund af sproget. Selvfølgelig gør jeg det. Men jeg er i gang med at lære engelsk, som vi taler med hinanden i klubben. Det vil helt sikkert give mig en bedre forståelse for mine medspillere, når jegbliver bedre til det. Både spillemæssigt – men også socialt, fortæller Federico Santander.

Fodbold er fodbold 
Rent praktisk har klubben ansat en tolk, som er tilknyttet Santander i udvalgte træningspas samt under selve kampene, hvilket er en stor hjælp for den paraguayanske angriber. 

- Det er en stor hjælp for mig. For på den måde bliver jeg sat godt ind i vores strategier og vores taktiske oplæg, og jeg får selv finpudset mine egne rutiner og forstår de dessiner, trænerteamet giver mig, siger han, inden han løfterpegefingeren for at understrege en vigtig pointe.   

- Selvom sproglig kommunikation er vigtig, så er fodbold jo altså fodbold. Når jeg ikke har min tolk med, så bruger jeg bare mimik til at kommunikere med de andre i træningssituationer. På den måde forstår alle parter, hvad der menes. Det handler jo ikke kun om at tale. Det handler også om forståelse. Fodboldforståelse, siger han og uddyber.   

- Vi er jo i gang med en evig proces, hvor vi individuelt og som hold skal lære hinanden at kende. Hvad er min medspillers næste træk? Hvordan bevæger han sig i løb og under pres? Det kan ord ikke lære en. Det skal vi kunne mærke, erfare og føle. På den måde kan tale være tale. Når det handler om rutinerne og forståelsen på banen i hektiske kampsituationer, er fodbolden vores fælles sprog. Og nu har jeg været her i fire måneder, og jeg synes, at jeg er kommet godt ind i rutinerne og hverdagen på holdet, fortæller han, inden samtalen bliver afbrudt af målmanden Thomas Kaminski, der med et diskret smil stikker hovedet ind i rummet. 

- Federico har du taget mine bilnøgler, spørger han på engelsk?
- Nej da, svarer Federico igen, det må være en af de andre! 
- Det er dig, griner Kaminski, inden Federico hovedrystende med et stort, luret smil på svarer igen. 
- Fuck off, griner han, mens han med en kokét håndbevægelse vifter ham ud af presserummet. 
- Vi ses i morgen, siger Kaminski, inden han går videre i jagten efter sine bilnøgler. 

Tilbage i samtalen transformerer Federicos ansigtsudtryk fra det muntre, smilende til det lidt mere seriøse. For der var en pointe, han ikke fik med i forhold til det med at blive integreret på holdet. 

Overraskende tillid 
- Nå jo. Det, jeg kom fra, var, at min start her på mange punkter er blevet gjort nemmere for mig af den tiltro, som jeg er blevet vist fra mine holdkammerater og i særdeleshed fra trænerteamet. Jeg havde ikke regnet med den massive tillid, som jeg fik fra start, hvor jeg få dage efter min ankomst til klubben startede inde. Jeg havde faktisk forventet, at jeg i starten skulle spille mig ind på holdet og bruge en håndfuld reserveholdskampe og nogle indhop i ligakampene til at spille mig i topform og forstå vores koncept, fortæller han og understreger samtidig betydningen af den chance, han har fået. 

- Det har betydet meget for mig, og det har givet mig en ro til at spille mig ind på holdet, lære mine holdkammerater at kende og falde ind i hele systemet uden at føle ekstra pres ud over det, der er der i forvejen, når man spiller i en stor klub som FCK. Det er jeg meget taknemlig og positivt overrasket over, fortæller Federico Santander, der selv mener, at der er plads til at udvikle sig på holdet. 

- Jeg giver alt, hvad jeg har i mig under træningen. Mit mål er altid at blive den bedste. Både som spiller, men også som en del af et hold. Jeg har stadig meget at lære, men jeg føler, at jeg er på rette vej i forhold til at nå mit niveau. Jeg skal bare fortsætte med at bygge på og udvikle mig, siger han, hvorefter han peger pilen hen imod hele holdet, som han mener har et stort potentiale, der niveaumæssigt rækker længere, end de andre hold i ligaen. 

Ungdom og erfaring 
- Vi var jo mange nye fra starten af sæsonen, men jeg føler, at vi er ved at være der, hvor vi for alvor kan blive bedre ud fra de basale koncepter, vi arbejder ud fra, siger han og uddyber. 

- Vi har et harmonisk miks af unge, sultne talenter og erfarne, rolige spillere, og når først alt spiller – både taktisk, individuelt og i rutinerne og forståelsen – så skal I bare vente og se, hvad der sker. Vi er jo taktisk et niveau højere end alle vores modstandere i ligaen, og som jeg ser det, har vi ingen deciderede svagheder, siger Santander med ansigtet i alvorlige folder, inden han bløder lidt op og med et smil fortæller om en anden faktor, der spiller ind på hans positive syn på klubben og hans start som menneske og spiller i et fremmed land - tusindvis af kilometer hjemmefra. Nemlig fansene. 

- De har modtaget mig fantastisk, siger han. Deres støtte betyder meget. 

I morgen kan du læse, hvor stor en effekt støtten fra klubbens fans har haft på ham og hans spil, når han sætter deres opbakning i perspektiv i forhold til, hvad han tidligere har oplevet i blandt andet Argentina.