Topkamp i Telia Parken

Det er et ægte topbrag i Telia Parken, når vi møder FC Midtjylland søndag 25. november. Inden kampen ligger vi nummer 2 i Superligaen med 35 point for 16 kampe - á point med FCM, som har en lidt bedre målscore.

I 2016-17 vandt vi fem gange i træk over midtjyderne, men i år har de "udlignet" med fem sejre i træk. Den stime skal stoppes - og hvert et point kan bogstaveligt talt blive guld værd til foråret.

Derudover er der traditionelt masser af underholdning og spænding, når de to hold er involveret:

  • Der er i snit scoret 4,7 mål i vores seneste ti Superliga-kampe
     
  • Siden 2014 har der i snit været 16.500 tilskuere til vores hjemmekampe mod FCM
     
  • FCK og FCM er denne sæsons mest scorende hold - tilsammen har vi lavet 25 % af alle Superliga-mål
     
  • Det er også de to hold, der har scoret flest mål i det sidste kvarter af kampene

Vi glæder os til at byde velkommen til kamp!

>> Find din plads til kampen her