Stor fastelavnsfest for de yngste på lørdag

Stor fastelavnsfest for de yngste på lørdag

Igen i år afholder vi i samarbejde med Fanklubben stor fastelavnsfest i Fanshoppen. Sidste år deltog rigtig mange glade børn i alle aldre, og vi håber I kommer og gør dagen til en sjov fest for store og små.

Arrangementet finder sted på lørdag den 25. februar kl. 12.00 – 15.00

Vi slår selvfølgelig katten af tønden og kårer en kattedronning og en kattekonge. Når tønderne er slået i stykker, så byder vi på en fastelavnsbolle og varm kakao. Der er sørget for to tønder, så der er en til de mindste og de lidt ældre børn. Vi finder selvfølgelig også den flotteste udklædte, der vinder en fin præmie.

På dagen vil der desuden være 25% på alt i børneafdelingen*. Se det her. 

Det er ganske gratis og tilmelding er ikke nødvendig, men tilmeld dig gerne via facebookbegivenheden her

Vi glæder os meget til at se jer alle sammen.

*Gælder ikke spillertrøjer og i forvejen nedsatte varer