Stephan og Delaney med i sejr

Vores målmand, Stephan Andersen, og anfører, Thomas Delaney, fik spilletid i aftenens venskabskamp mod USA i Aarhus, da Danmark vandt 3-2. 

Stephan Andersen spillede hele kampen, og Thomas Delaney fik anden halvleg. Såvel Mathias Zanka og Nicolai Jørgensen var udtaget til kampen uden at få spilletid. 

I aften spiller Cornelius, Amankwaa og Toutouh venskabskamp ude mod Portugal for U21-landsholdet som en del af forberedelserne til EM-slutrunden i Tjekkiet senere på året. 

Næste udfordring for vores landsholdsspillere på A-holdet er på søndag, hvor Frankrig er modstanderen i St. Etienne.