Reaktioner: Aftenens sejr var en forløsning

Zeca
"Vi spillede en god kamp, og vi leverede en rigtig flot præstation her til aften. Vi tillod ikke AGF at komme til mange chancer, mens vi selv kom frem til ret mange chancer. Vi spillede en god omgang fodbold og målene kom naturligt til os. Så jeg er selvfølgelig glad for at slutte med en sejr - og med at vi har kvalificeret os til Europa".

Viktor Fischer
"Vi var jo overlegne her til aften. Vi havde et stort pres på os, men vi viste, at vi var meget bedre - og ikke engang et offside mål imod os til 1-1, kunne ryste os. At jeg selv kom på tavlen var bare dejligt, for jeg er selvfølgelig glad for at score - og såmend også for at levere assists".

Erik Johansson (Man of the Match)
"Jeg synes både vi - og mig selv - spillede en fin kamp. Det var dejligt at få mere spilletid, for jo flere minutter jeg får, jo bedre. Det ser også ud til, at jeg er blevet mere målfarlig, efter at jeg er kommet retur fra skaden. Og ja, jeg var meget fri ved scoringen, men det kræver nu engang også, at man formår at løbe sig fri".

Nicolai Boilesen
"Aftenens sejr var en forløsning. Der havde været stort pres på os, og jeg synes, at vi viste stor mental styrke her til aften. Selv efter at de kom på 1-1, blev vi ved med at angribe, og det var en fuldt fortjent sejr til os. Det er jo altafgørende for os, at vi skal spille Europa i næste sæson".

Stephan Andersen
"Jeg synes egentlig ikke, der er så meget at sige. Jeg havde ikke meget at lave, og det der så kom, det var faktisk offside. Men fortjent sejr til os - og nu skal vi så have noget ferie!".