Dansk eventyr og græsk tragedie

Koncentreret københavnsk indledning
De danske mestre indledte med de samme elleve spillere, der i lørdags udspillede FC Midtjylland i Superligaen. I aften var scenen dog en ganske anden på det næsten fuldsatte olympisk stadion i Athen, hvor der trods afstanden fra tilskuerpladserne til græstæppet… Op til kampen var der ikke meget larm på lægterne, men det hjalp lidt på det, da de 22 spillere entrede banen, selv om der langt fra var tale om det bebudede ”helvede” fra den kurve, hvor hjemmeholdets grønklædte fans holdt til.

De fik dog noget at glæde sig over allerede efter et halvt minuts spil, da Cissé tog chancen langt udefra, men uden at kunne overrumple Wiland, der dog måtte give hjørne på det friske forsøg. I det hele taget indlede hjemmeholdet mest aggressivt, men uden dog på nogen måde at komme med de berømte 120 km/t… og københavnerne stod godt og solidt nede bagved og koncentrerede sig i indledningen blot om ikke at begå fejl. Det lykkedes også fint, og de første 20 minutter forløb uden de store problemer, men så var det som om grækerne fik et lille overtag og gæsterne smed nogle dumme bolde væk, men egentligt farligt blev det ikke nede foran Wiland, der tog sig sikkert af det, der kom.

N'Doye udnyttede græsk keeper-fadæse
Og pludselig skiftede kampen fuldstændig karakter, da den græske keeper Tzorvas fuldstændig hovedløst stormede langt ud af sit mål, da Grønkjær i en kontra sendte N’Doye af sted i højre side. Og senegaleseren var ikke sen til at udnytte fadæsen og sparkede ganske enkelt bolden udenom den fremstormende keeper og ned i det tomme mål.

Så kunne man ellers høre de ca. 300 FCK-fans på stadion bekendtgøre, at ”Vi ligger nummer 1, vi ligger nummer 1”, eftersom Barcelona måtte nøjes med 1-1 i Kazan tidligere på aftenen.

Lidt efter den halve time burde det være blevet 2-0, da Grønkjær slap helt fri med keeperen, men i stedet for at afslutte, valgte han at spille på tværs til N’Doye, men desværre var pasningen upræcis, så den kæmpe chance blev forspildt. Det var dog et tydeligt signal om, hvem der havde fat i den lange ende, for i denne fase af kampen var det pludselig gæsterne, der fuldstændig styrede begivenhederne, mens frustrationen bredte sig på lægterne. Og med god grund skulle det vise sig, for efter 36 minutter nedlagde Gilberto Silva N’Doye midt på deres halvdel, og det efterfølgende frispark kanonerede Vingaard i netmaskerne fra omkring 35 meters afstand!

Vingaard-frispark fordoblede føringen
Med en stærkere keeper end Tzorvas var det ikke sikkert, det havde stået 0-2, men set med vores altid neutrale briller var den københavnske føring ikke spor ufortjent. De spillede som et stærkt kollektiv mod de græske individualister, og de havde skarpheden og kynismen i de afgørende situationer, hvor hjemmeholdets koncentration svigtede.

Claudemir var endda tæt på at øge inden pausen, da Bolaños fra baglinien fandt ham med en præcis pasning, og fra samme position som i lørdags afsluttede han, men måtte denne gang se skuddet rettet af til hjørne.

2. halvleg var ikke mange minutter gammel, før der blev skrevet et nyt kapitel i den græske tragedie, da Gilberto Silva fik sit andet gule kort for hånd på bolden og følgelig måtte forlade banen. Dumt lavet af brasilianeren, men måske heller ikke videre smart af Panathinaikos-træneren at sætte den normale midtbanemand ned i det centrale forsvar, hvor han tydeligvis ikke befandt sig godt.

Vi får aldrig svar på, om grækerne med 11 mand havde været i stand til at komme tilbage i kampen, men med 10 mand virkede de meget modløse og fik slet ikke lagt noget offensivt pres, hvorimod gæsterne med international rutine blot koncentrerede sig om at holde spillet i gang og undgå blottelser bagude. For selv om grækerne var langt væk, så skulle der nok bare en enkelt scoring til for at tænde op under kedlerne på det olympiske stadion, og så kunne det godt blive en hed afslutning. Men det blev det aldrig, dertil var københavnerne simpelthen for gode og grækerne for dårlige.

Hjalte centimeter fra 3-0
Hjalte Nørregaard afløste Bolaños efter godt en time, og han var centimeter for at lukke og slukke definitivt med 20 minutter igen, da han hamrede bolden på overliggeren fra nært hold efter et fornemt angreb i højre side, der endte modsat med den klassiske Grønkjær-hælaflevering til Oscar Wendt. Men selvom indlægget lå lige til Hjaltes støvler, så var marginalerne denne gang med Panathinaikos.

Cissé havde et halvhjertet skud udefra, men stadig kom de ikke frem til noget som helst, der lignede en målchance. Godt 10 minutter før tid var der dog optræk til noget på en dødbold-situation, men igen viste forsvaret stor konsekvens og afværgede faren. Grækernes hardcore-fans nede i den ene kurve skal have ros for loyalt at prøve at vække deres helte til dåd, men resten af stadion virkede nu som om de havde mistet både troen og tålmodigheden – men naturligvis ikke de hvidklædte syngende, dansende og klappende FCK-fans oppe i den modsatte kurve, der fik fuld valuta for pengene og blev vidner til en af de absolut stærkeste indsatser nogensinde fra deres helte.

Santin havde afløste N’Doye, og senere kom Delaney også ind for Claudemir og fik spilletid i dette stykke dansk fodboldhistorie, hvor man næsten glemte, at de totalt dominerende løver ikke var i gang med en helt almindelig Superliga-kamp, men en vanskelig udekamp i Champions League mod de græske mestre…

Det var en præstation af de helt store, vi var vidne til i Athen her til aften, og den må få en plads meget langt fremme i den efterhånden fyldige FCK-historiebog – som forhåbentlig har mange blanke sider tilbage. Nu er vi foreløbig klar til Camp Nou!