Viktor Claesson og Mohamed Elyounoussi

3-1 over Molde

En tidlig scoring af Mohamed Elyounoussi sendte løverne på sejrskurs, og ti minutter før pausen scorede nordmanden endnu engang mod sin tidligere klub.

Især den første halve time af kampen dominerede vi massivt, mens Molde var mere på bolden det sidste kvarter før pausen, men uden for alvor at true vores forsvar.

I pausen skiftede vi fire mand, og to af dem sørgede straks for 3-0, da Andreas Cornelius lagde bolden på tværs, så Jordan Larsson enkelt kunne øge.

Kort efter reducerede Molde, da Eirik Haugan kom højest på et Molde-hjørne, men det var også en af deres meget få chancer i kampen.

Vi dominerede fortsat det meste af spillet og havde muligheder til flere mål, størst da Falk var alene igennem efter hurtige kombinationer, men det blev ved de 3-1 i den sidste testkamp før forårspremieren.