Billetsalget til Astra Giurgiu Away er startet

Fanshoppen har netop fået billetter hjem til det første opgør i tredje kvalrunde til Champions League, som vi spiller mod de rumænske mestre, Astra Giurgiu, på onsdag kl. 19.30 dansk tid. 

Billetterne koster blot 80,- og kan købes fra kl. 15.00 i dag, fredag, i Fanshoppen. Det er ikke muligt at købe over webben.

Når du kommer ned og køber billet, skal du huske at medbringe dit Awaykort.