Høgli: Miljøet i FCK er godt

Høgli: Miljøet i FCK er godt

Tom Høgli er glad for at være tilbage til sæsonopstart. Sommerferien har ikke just været langt, men det er ikke noget, der generer nordmanden.

- Det er fint at være i gang. Nu har vi jo en rigtig lang vinterpause, så det passer faktisk godt, at vi ikke har så lang sommerferie. Så tager det heller ikke så lang tid at komme tilbage til den rigtig gode form, siger Tom Høgli, der væver lidt i sit svar på, hvordan han ser frem mod træningslejren i Østrig, hvor de har lovet temperaturer på den varme side af de 30 grader.

- Det er lidt for varmt efter min smag. Ej, det skal nok blive godt, og vi skal jo bruge den på at komme i god form, få lidt kamptræning og noget tempo i benene og få skarpheden tilbage. Vi har jo ikke så mange dage – men det skal være nok til at være der, hvor vi skal være, når de første kampe i Europa går i gang. Vi har jo også alle sammen holdt os aktive i ferien, siger Tom Høgli, der ikke er bekymret for integrationen af de nye spillere i truppen.

- Som jeg har sagt tidligere, så er miljøet i FCK så godt, at nye spillere blive hurtigt integreret, så det bliver der ingen problemer med. Vi skal primært tænke på at få dem til at lære vores spil at kende, og det skal de nok komme til, siger Tom Høgli.

Truppen rejser til Østrig i morgen, fredag, og skal på træningslejren møde NK Celje og Anji Makhachkala i træningsopgør.