Vinterprogrammet 2008 på plads

25 spillere til La Manga

Torsdag morgen sætter 23 spillere og en håndfuld ledere sig til rette i et Sterlingfly for at drage mod varmere himmelstrøg, nærmere betegnet det sydøstspanske fodboldparadis, La Manga. På fredag ankommer to spillere, William Kvist og Mathias Zanka, yderligere.

 

De 23 spillere der rejser torsdag er hele førsteholdstruppen samt Danni Jensen, Jacob Albrechtsen og Frederik Vang Larsen. Først- og sidstnævnte er i år rykket op i reserveholdstruppen, mens Jacob Albrechtsen, der er lillebror til Martin Albrechtsen, til dagligt spiller på KB’s ynglingehold.

 

Der er dermed mulighed for fire uofficielle debuter på søndag, når de danske mestre møder polske Legia Warszawa. De tre ovennævnt samt Zdenek Pospech kan få deres første kamp i den hvide trøje. Kampen på søndag spilles klokken 18.30, og FCK.DK vil være tilstede på La Manga og efterfølgende levere reaktioner, billeder, referat mv. fra træningskampen. Ydermere vil vi her på hjemmesiden selvfølgelig også bringe dagligt nyt fra træningslejren.