Reaktioner fra spillerne

Reaktioner fra spillerne

Pierre Bengtsson
- Vi spiller godt, skaber mange chancer og leverer en god kamp. Nu skal vi bare fortsætte i samme stil, og gør vi det, så kommer pointene også. Vi har i hvert fald spillet og chancerne, så det skal nok komme.

Ragnar Sigurdsson
- Jeg kom desværre ikke frem til nogle hovedstødschancer i dag, men det er hvad der sker i fodbold – nogen gange kommer bolden ikke hvor hovedet er. Det er surt vi ikke får sejren, for vi forsvarede rigtig godt, de havde nærmest ingen chancer, og vi havde jo selv masser af chancer.

Thomas Delaney
- Vi var ikke skarpe nok i felterne, og jeg synes ikke vi som 2. bølge var gode nok til at følge op. Alt i alt spiller vi jo en fin kamp, bolden ville bare ikke ind – Jesper gjorde det godt i OB’s mål.

Andreas Cornelius
- Vi spiller OK, en af vores bedste kampe – altså bortset fra, at vi ikke scorer på vores chancer. I 1. halvleg kom vi blæsende, skabte masser af chancer – og tillod kun dem en enkelt chance. Alt i alt, så synes jeg vi vidste gode takter i det her opgør.

Thomas Kristensen
- En fin kamp, og selv vi gerne havde taget alle tre point, så kan vi jo også bruge et enkelt point. Spillemæssigt var det opløftende i dag, men vi havde ikke heldet – og misbrugte så en 5-6 meget store chancer. Men vi kom stærkt igen efter at de var kommet foran, og det er kun marginalerne og uheld der gør, at vi ikke står med de tre point.