Leder af Anders Hørsholt

Der er mange vigtige ting omkring os i F.C. København for tiden. Ting som en truende konflikt med Spillerforeningen, der kan koste dansk fodbold dyrt og sætte vores Superliga i stå og koste os og dansk fodbold uendeligt meget i Europa. Et stadigt åbent transfervindue, der fortsat kræver meget af os, selv om vi allerede har handlet massivt ind og ud, fordi det nu handler om at få alle de nye til at fungere bedst muligt, så vi hurtigt kan indfri det store potentiale, som vores spillertrup nu har. Og så dagens vigtige kamp mod vores nyoprykkede gæster fra Hobro. Bare for at nævne nogle af de ting, som jeg kunne, og måske også burde, skrive linje op og ned om, i en tekst som denne her, hvor jeg har din opmærksomhed.
 
Men jeg må være helt ærlig. Det der fylder mest i mig lige nu, når jeg skriver til alle jer, der er kommet i Telia Parken i dag for at nyde og leve med i endnu en fodboldkamp, er tanken, fornemmelsen og glæden over den oplevelse herinde onsdag aften, da FC Dnipro var på besøg, og vi sikrede os europæisk gruppespil for 9. år i streg. For sikke en aften det var.

For det første var vi mange herinde. Ferie, sen hverdagsaften, mindre kendt modstander, ingen mål i første kamp – argumenter for, hvorfor det ikke skulle blive sådan, var der ellers nok af på forhånd. Men Sektion 12 og Nedre C var stuvende fyldte. Sponsorerne var mødt massivt frem. Og måske allervigtigst, så lagde alle energi i, at skabe den elektriske stemning i Telia Parken, som man bare skal have oplevet og været en del af, før man kan forstå, hvad den kan, og hvad den betyder. For det andet, bar langt de fleste hvide trøjer denne aften. Det gjorde det kun helhedsindtrykket endnu stærkere. Sikke en aften.

Den slags kommer ikke af sig selv. Og jeg vil gerne takke alle de af jer, som var med til at pushe signalet om vigtigheden af den kamp ud til venner og bekendte. Alle jer, som hankede op i hinanden og kom herind for at give noget af jer selv til klubben og holdet i en kamp, der var så utrolig vigtig for os. Og for vores fælles selvforståelse omkring F.C. København. Din og min. Hans og hendes. Og heldigvis fik vi alle noget igen. Spillerne og staben viste fra første fløjt, at den slags lægger de mærke til. Og at det forpligter. Hvis i skulle være i tvivl, så kan jeg fortælle, at alle – ALLE - i omklædningsrummet bagefter kampen, uanset om de har spillet i Bundesligaen, Premier League osv. før eller har mange landskampe, var imponerede over støtten og energien fra tribunerne. Fortet blev genrejst onsdag aften.

Og når jeg sidder med denne fornemmelse, så er det svært ikke at se frem til næste gang Europa kommer til den danske hovedstad. Vi skal møde Bayer Leverkusen fra Tyskland i sidste stop inden UEFA Champions League gruppespillet. Hjemme d. 19. august kl. 20.45. En kæmpe opgave. Bevares. Men uanset hvad et tophold i verdens stærkeste liga skal og bør kunne, så kan de europæiske aftener i Telia Parken bare noget. Her har vi altid en chance. Og jeg glæder mig. Til at dele endnu en af de her elektriske oplevelser med jer, der også har klubben i blodet. Kan man andet? Måske bliver det endestationen for os. Realismen siger, at det er det mest sandsynlige scenarie. Men i så fald bliver det først efter endnu en kæmpe energiudladning fra tribunerne og på banen i København. Og jeg håber så inderligt, at jeg igen til den første hjemmekamp efter Leverkusen må stryge alle emner og overskrifter fra min blok for, ligesom nu, bare at sige ”tak”.

Velkommen til alle i dag – ikke mindst vores nye gæster fra Hobro. En klub og en trup der fortjener stor respekt for det eventyr, de allerede har skrevet. Inspirerende materiale for enhver.

PS. Hvis nogen skulle tvivle på, hvorfor vi tillader os at være stolte over, at vi er i et europæisk gruppespil for 9. år i træk, så understregede Ekstra Bladet det i en artikel i torsdags med overskriften ”FCK er Nordens konger”. Her kunne man se, at der blot findes 11 andre klubber i hele Europa, der har gang i en lignende præstation inden for stabilitet i europæisk fodbold med gruppespil i de seneste 9 sæsoner eller flere. Og det er ikke de mindste klubber inden for branchen, vi er i selskab med der. Der skal en del til, at vi tillader os at læne os tilbage for en kort stund og lige betragte, hvad vi har opnået. Men onsdag aften var en af de få gange.