Kevin Diks

45 mål i vores seneste ti AGF-hjemmekampe

F.C. Københavns seneste ti hjemmekampe mod AGF har budt på utallige dramaer med masser af mål og spænding.

Vi behøver bare gå tilbage til den 21. maj, hvor 32.013 – rekord for en AGF-kamp – så en fuldstændig forrygende fodboldkamp.

Vi førte 2-0 efter 18 minutter, men var bagud 2-3 indtil et kvarter før tid, hvor Jordan Larsson udlignede – og kort før tid scorede Kevin Diks et sejrsmål, som var helt vitalt i vores kamp om at genvinde mesterskabet.

Den kamp kom efter to år med få mål i de indbyrdes opgør i Parken, men i de seneste ti AGF-kampe i Parken er der tilsammen scoret hele 45 mål (syv FCK-sejre, to uafgjorte og én AGF-sejr):

Seneste ti FCK-AGF kampe

AGF denne sæson
Denne sæson har AGF kun en enkelt gang været oppe i Top 3, da de i 3. runde lå på tredjepladsen. Et par runder var de helt nede som nr. 7, men har de seneste uger ligget nr. 6.

Inden sidste runde havde de et forspring til nr. 7 på hele 8 point. Vores nederlag i Viborg samt AGF’s 0-0 i Farum betød, at AGF’s forspring nu ”kun” er seks point, inden de seks sidste kampe i Grundspillet.

Da vi spillede 1-1 i Aarhus den 8. oktober på Falks sene udligning, var det AGF’s femte kamp i træk uden sejr, men siden har de vendt bøtten og er ubesejrede (V3, U3, T0).

På fremmed græs har AGF kun vundet i Hvidovre og Lyngby, men de har til gengæld også kun tabt i Viborg, så deres samlede udestatistik hedder V2, U5, T1.

I Parken er AGF's udebanestatistik historisk set blandt de dårligste i de sidste 25 år, hvor de kun har vundet tre af 38 opgør, men som nævnt oven for har det de senere år været tætte og spændende kampe.

Det tyder alt meget på, at vi får på søndag, hvor der ventes rigtig mange tilskuere i Parken. AGF har både udeafsnit D1 og D2 med 1.900 pladser, og de forventer at fylde dem op.

>> Se tilskuerinformation her

Begge hold har pokalkampe næste uge
Efter søndagens kamp kan begge hold se frem til en travl uge med to pokalkvartfinaler, og herefter har vi jo også lige en Galatasaray-kamp den 12. december.

Mens vi får besøg af Silkeborg i pokalen onsdag kl. 20.15, spiller AGF torsdag kl. 18 hjemme mod Brøndby med returkamp søndag kl. 15.30, mens vi spiller vores returkamp i Silkeborg lørdag kl. 19.

U19-liga mod AGF
Hvis du vil se mere FCK-AGF, så mødes vores U19-hold i øvrigt på fredag den 8. december, kl. 14, og den kamp spilles i Valby Idrætspark, hvor vi også spiller Youth League-hjemmekampen mod Galatasaray den 12. december, kl. 16.

(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk)