Sejr over HB Køge

Jesper Grønkjær fortsætter i F.C. København

Jesper Grønkjær har søndag sat sin signatur på en kontrakt, der binder ham til F.C. København i endnu en sæson.

 

- Det har ikke været nogen hemmelighed at vi den seneste tid har haft en tæt dialog med Jesper om fremtiden i F.C. København. Forårets præstationer på banen har imidlertid fjernet enhver tvivl hos begge parter, og det er således helt naturligt at vi fortsætter samarbejdet foreløbigt yderligere en sæson, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen.

 

- Min fysiske tilstand har betydet en del i mine overvejelser, da det er en forudsætning for at kunne præstere på mit højeste niveau. Jeg glæder mig over min nye aftale, da min lyst og motivation til at fortsætte i denne klub er stor, siger Jesper Grønkjær.

 

Jesper Grønkjær har indtil videre optrådt 129 gange for F.C. København og scoret 20 mål.