Sagt før: Silkeborg-FCK

40 gange har F.C. København spillet Superliga- eller pokalkampe i Silkeborg, og vi har udvalgt et par af de mange uafgjorte kampe - én i august 1999, hvor vi spillede uafgjort derovre for ottende gang i træk, og en i november 2021.

Den 1. august 1999: Silkeborg-FCK 0-0
”Superligaen kan knække midtpå” lød overskriften i Politiken.

Der var spillet én runde, og seks hold havde vundet, og seks hold havde tabt, så noget var vel om snakken.

Så galt gik det dog ikke, nærmest tværtimod. Dels vandt kun to af holdene vandt også i 2. runde, og dels endte Herfølge sæsonen som danske mestre med det laveste pointtal hidtil i Superligaens historie, og Esbjerg sluttede sidst med det hidtil højeste for en bundprop.

Men allerede da vi indledte sæsonen med at tabe 1-2 i Viborg, kom kriseordet i spil, som om man troede, at den seneste sæsons syvendeplads var en enlig svale...

Vi spillede ellers en okay kamp i Viborg, men vores nye sportsdirektør var ikke tilfreds:

”Det er man altså aldrig, når man er ude på Lars Tyndskids mark og taber,” sagde han bagefter til B.T.

Han - det var selvfølgelig Niels-Chr. Holmstrøm - sagde også, at vi havde behov for at forstærke en lidt smal trup, hvor sommeres mest markante tilgang var keeper Michael Stensgaard. Men vi havde blandt andet haft to spillere til prøvetræning fra Polonia Warszawa (som slog os ud i sommerens enlige TOTO Cup-runde), og den ene af dem havde Holmstrøm et godt øje til, så han skrev under kort efter - litaueren Donatas Vencevicius.

Holmstrøm fortalte, at der også ville komme en del spillere til prøvetræning i løbet af efteråret, primært fra lande, hvor vi ikke kendte markedet godt nok. Men vi ville ikke handle i panik:

”Selvfølgelig er der et behov, men vi vil have de rigtige spillere og undlade at kaste os ud i hovsa-løsninger bare for at behage omgivelserne. Og da slet ikke for at behage pressen, som jo nok skal finde ud af at skabe en krisestemning alligevel,” sagde han til Politiken.

Men lad os holde os til 2. runde, hvor vi skulle til Silkeborg, som havde lagt hårdt ud med at vinde 4-0 i Vejle under ledelse af den nye cheftræner, Benny Johansen, som havde afløst Sepp Piontek.

Deres centerforward, Peter Lassen, var på forhånd sikker på endnu en Silkeborg-sejr:

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi slår dem. Hele sidste år, da vi spillede uafgjort næsten hele tiden, sukkede vi efter en rigtig succesoplevelse, og den fik vi i den første kamp med Benny Johansen som ny cheftræner.”

Baseret på statistikken for vores Silkeborgkampe kunne det ellers have været friskt at sige noget i retning:

"Jeg er sikker på, at vi spiller uafgjort igen, jeg kan slet ikke forestille mig, at et af holdene er i stand til at vinde på søndag."

Men det var ingen der sagde, i hvert fald ikke højt. Heller ikke vores cheftræner, som igen hed Kim Brink, efter at han overtog jobbet fra Christian Andersen kort inde i foråret 1999.

Det blev dog uafgjort for ottende gang i træk, når de to klubber mødtes i Silkeborg, selv om begge trænere mente, de burde have vundet det målløse opgør. Det modsatte ville ellers have været sjovt at læse!

Vores kampreferat sammenfattede det målløse opgør således:

"Silkeborg - under ledelse af den tidligere FCK-træner Benny Johansen - var nærmest, men på fight og fysisk sikrede hans tidligere klub sig det point, som de så ud til at være kommet efter."

Krisesnakken fortsatte, da vi tabte tre af de fire næste kampe, og da sæsonen var omme, lå vi på endnu en middelmådig midterplacering som nummer 8, mens Silkeborg sluttede nummer 6.

Til gengæld stoppede stimen med uafgjorte kampe i Silkeborg, for næste gang tabte vi 1-2. Siden spillede vi et par uafgjorte igen derovre, inden vi begyndte at vinde engang imellem.

- - - - -

Den 7. november 2021: Silkeborg-FCK 0-0
Vi tager også et flashback til sidst, vi spillede uafgjort i Silkeborg. Siden har vi tabt én og vundet de seneste tre.

Dengang kom vi lige fra en hård udekamp (og udesejr) i Grækenland mod PAOK, men det bekymrede ikke Victor Kristiansen.

"Selvfølgelig kan man mærke det i benene, men vi har jo prøvet det før," sagde VK dagen før Silkeborg-kampen.

"I går handlede det bare om at sove og spise godt og så skal vi ud dag og røre benene og bolden. Og ellers bare slappe af derhjemme, få en god nattesøvn, en god morgenmad og så afsted med holdet til Jylland."

PAOK-sejren faldt på et tørt sted, for efter en forrygende indledning på foråret, kom det famøse pokalnederlag til Nykøbing samt nederlag til FC Midtjylland og Brøndby.

Før udekampen mod Silkeborgs oprykkere lå vi nummer to, seks point efter FC Midtjylland, der toppede tabellen,  indtog førstepladsen, mens Silkeborg imponerede alt og alle med sprudlende og underholdende offensiv fodbold, som foreløbig kun rakte til en sjetteplads.

“Det Silkeborg-mandskab, vi ser her og nu, er det bedst spillende hold, klubben har haft siden mesterholdet fra 1994,” vurderede Morten Bruun i Ekstra Bladet.

Før kampen havde AGF slået midtjyderne 3-0, så vi kunne halvere deres forspring, men ramte ikke dagen i Silkeborg. Vi skabte ganske enkelt for lidt, og skal nok være glade for, at Kamil Grabara holdt os inde i kampen, så vi endte med det ene point. Selv om Stage 100-kamps jubilaren Jens Stage var ved at stjæle en sejr med et hovedstød i sidste minut på et indlæg fra Kevin Diks.

Diks og Stage spillede i øvrigt kanter i en 4-2-3-1-formation med Jonas Wind helt fremme og Hákon Haraldsson bag ham, mens Pep Biel spillede 6'er sammen med Lukas Lerager (både Falk og Zeca var skadede).

Et slag på knæet til træning holdt dog Diks ude resten af efteråret, og fra næste kamp blev Pep Biel flyttet længere frem på banen. Runden efter spillede vi uafgjort igen (mod AGF), men vandt så ni Superligakamp i træk, før vi tabte 1-3 i Silkeborg.

Det forhindrede os dog ikke i at slutte sæsonen med guldet om halsen, mens Silkeborg-sejren bidrog til, at de i sidste ende snuppede bronzemedaljerne et point foran Brøndby.

Det sidste er matematisk umuligt i år, men vi kan stadig skimte guldet!