Karantænereglerne er blevet justeret

Karantænereglerne er blevet justeret

Om end der stadig er et par kort til den første karantæne – optjent via gule kort – rammer en spiller fra F.C. København, er det værd at bemærke, at der er kommet nye karantæneregler. 

DBU har nemlig foretaget en justering af karantænereglerne i de ”Disciplinære bestemmelser”. 

Selve systemet med strafpoint er uændret, forstået på den måde, at et kort har en vis værdi i forhold til forseelsens karakter: 
3 strafpoint for en mild forseelse 
4 strafpoint for en middel forseelse 
6 strafpoint for en grov forseelse 

Hvis en spiller udvises, var der tidligere +9 og +24 strafpoint i tillæg for henholdsvis udvisning efter to gule kort eller udvisning efter et direkte rødt kort. Fremover vil disse tillæg være +13 og +30 strafpoint. 

Den mest synlige ændring er nok, at der er ændret på ”karantænegrænserne”, altså de grænser det skal passeres, for at udløse en karantænedag. 

Spillerne får fremover lidt længere snor til både den første og de efterfølgende karantænedage. 
De gamle grænser: 15, 30, 44, 58, 72, 86, 100, 114, 128… 
De nye grænser: 19, 36, 52, 68, 84, 100, 116, 132, 148… 

Ovenstående kommer til at betyde, at hvor en spiller tidligere kunne passere den første karantænegrænse efter tre gule kort, så skal der nu minimum fire gule kort til før det udløser den første ”fridag”. 

Rammes mere end en karantænegrænse, skal spilleren afsone en karantænedag for hver grænse der passeres.