Tilfredse debutanter
16/07 2015 22:20
Peter Ankersen
- Jeg synes selv det var en fin debut. Og fedt at spille foran Telia Parkens publikum. Vi vinder 2-0, hvilket overall set er et godt udgangspunkt, dog havde jeg da håbet på nogle flere mål – men alt i alt, så er jeg tilfreds med min debut.
Marvin Pourie
- God intensitet i vores spil, men med tanke på, at de virkede udkørte allerede efter 1. halvleg, skulle vi have afgjort kampen meget før. Vi har 11 chancer mod deres nul, så på mange måder var det en god kamp. Også en god kamp af vores nye spillere, tillykke til dem, både med debuten og med de to mål de scorede.
Kasper Kusk
- Jeg havde håbet, at vi var kommet på 2-0 noget tidligere, men vi var ikke skarpe nok. At vinde 2-0 er selvfølgelig godt nok, men vi burde have vundet langt større. Hvad angår mit eget spil og debuten, er det vel svært at få en meget bedre start. Det her var lige hvad jeg havde brug for, og jeg kan da kun håbe, at kampen og scoringen er med til at give mig mere selvtillid.
Benjamin Verbic
- Jeg har glædet mig til at få debut her i Telia Parken, og jeg synes, at både jeg og holdet fik en rigtig fin støtte. Samtidig var det også skønt at score i debuten. At vi vinder 2-0 og dermed tager et 2-måls forspring og et clean sheet med til Wales er rigtig godt.
Stephan Andersen
- Egentlig ikke så meget at sige, andet end at jeg gerne havde set, at vi havde scoret nogle flere mål. Men en fin sejr og vigtig for os at holde nullet. Jeg havde håbet på flere mål, og vi havde jo chancerne til dem, men alt i alt et godt udgangspunkt inden returkampen.
Ludwig Augustinsson
- Jeg synes det var en OK kamp. Vi fik skabt en del chancer, vi holdt nullet og fik scoret de to mål vi minimum skulle score. Det eneste negative var vel, at vi ikke holdet presset på dem efter målet til 2-0. Men en OK første kamp, og det ser fint ud inden returkampen i Wales.