FCK-trio på vej til VM
10/05 2010 19:04
Danmarks landstræner, Morten Olsen, udtog mandag eftermiddag den foreløbige og officielle bruttotrup på 30 spillere til VM-slutrunden i Sydafrika til sommer.
Tirsdag den 11. maj er officiel deadline for indlevering af den såkaldte ”Release List” på 30 spillere til det internationale fodboldforbund, FIFA. Listen skal senest tirsdag den 1. juni beskæres med syv spillere til den officielle ”Final List” på 23 spillere til VM-slutrunden.
Blandt de 30 spillere var F.C. Københavns William Kvist, Jesper Grønkjær og Jesper Christiansen, og klubben ønsker trioen et stort tillykke med udtagelsen!