Robert Skov

Ugen der gik (uge 42)

REKORD-ROBERT
Roberts 2-1-mål i Vejle var hans femte scoring i hans seneste fem FCK-kampe:
23.9 til 1-0 mod FC Nordsjælland (2-1)
30.9 til 1-0 mod Vendsyssel (1-2)
4.10 til 2-1 mod Bordeaux (2-1)
7.10 til 3-0 mod Randers FC (4-0)
21.10 til 2-1 mod Vejle (3-1)

Ind imellem spillede vi også pokalkamp mod Viby, hvor han sad på bænken uden at komme i kamp.

Han deler rekorden med Christian Lønstrup og Federico Santander. Lønstrup præsterede det i foråret 1995, og Santa nåede det her i foråret 2018.
 

Crossbar
Robert har også opfundet sin egen form for crossbar-challenge

 

GRÆSK BESØG I VEJLE
Zeca var glædeligt overrasket over, at der var mødt en halv snes grækere op på Vejle Stadion i går, bl.a. en af hans venner. Og også disse to Panathinaikos-fans, der mødte op i den grønne trøje, som Zeca bar i mange sæsoner.

Carlos Zeca


"LEGENDE-TRÆF"
Hvis man trænger til at få fyldt autografbogen op med legendariske danske fodboldprofiler, så er Vejle Stadion et godt sted at begynde. Allan Simonsen, John Sivebæk, Thomas Gravesen og Søren Lerby for bare at nævne et par stykker.

Lars Jacobsen og Niels Chr. Holmstrøm var der i øvrigt også, men dem ser og hører vi jo tit ;-)

Balkonen

 

AILTON I SVERIGE
Ailton Almeida (33) er i øjeblikket uden klub, efter han sidste sæson spillede i Al-Dhafra i de Forenede Arabiske Emirater. Derfor er han og familien (han blev for nylig gift med sin svenske kæreste Sanna) i øjeblikket i Göteborg, hvor han træner med sin gamle klub Örgryte.

"Det var rigtig sjovt at være med. Jeg har ikke spillet fodbold i fire måneder, hvor jeg kun har selvtrænet og ventet på en ny kontrakt, som aldrig blev til noget. Det var virkelig dejligt at træne med drengene," sagde han i interview på Örgryte's twitter-profil.

Ailton Almeida


"Det er 12 år siden, jeg spillede her, og det føles som at være hjemme. Jeg har talt med træneren, og de har sagt, at det er okay at jeg træner og holder formen ved lige indtil januar, hvor jeg får en ny chance for at skrive kontrakt et eller andet sted."

"Det er klart, at det ville være fantastisk at se ham i ÖIS-trøjen igen, men det er for tidligt at sige noget om det," har klubbens sportschef Niklas Allbäck sagt til Expressen.

Ailton kom i 2004 til ÖIS fra brasilianske Atlético Mineiro, hvor han scorede 26 mål i 63 kampe, inden vi hentede ham i januar 2007. I juli 2010 solgte vi ham til APOEL FC, og siden har han repræsenteret Terek Grozny i Rusland, Al-Hilal i Saudi-Arabien, Al Jazira i Emiraterne og altså senest Al-Dhafra i Qatar.


AGF-U19 2-1
Fredag eftermiddag led U19 sæsonens første nederlag i U19-ligaen, da de tabte 1-2 på udebane til AGF. Århusianerne førte 2-0 indtil kort før tid, hvor Mohamed Daramy reducerede.

Lørdag kl. 13.30 spiller U19 hjemme mod AaB på KB's anlæg.


U17-KAMPPAUSE
Holdet var ikke i kamp i weekenden og skal først spille U17-liga igen lørdag den 3. november i Vejle.


FØROYAR-B1903 0-5
Med 5-0 ude over Føroyar kravlede 03'erne også lidt op i tabellen og står nu med 12 point for 11 kampe. Den store sejr fjernede også holdets negative målscore, så der nu er balance i regnskabet.


KB-KFUM 0-3
KB er derimod uden sejr i oktobers tre Københavnsserie-kampe, da de lørdag tabte 0-3 hjemme til topholdet KFUM efter 0-0 ved pausen.


OLDBOYS I SEMIFINALEN
Nykøbing FC kunne ikke stoppe KB/FCK's ubesejrede Oldboys-hold i kvartfinalen i DM-slutspillet. 9-2 lød sejrscifrene i lørdags på mål af Clement Cliford (3), Lasse Lauth (2), Mikkel Linnet, Dragan Bakovic, Peter Decko og Daniel Jensen. Velkendte Anders Due stod for et af falstringernes trøstmål.

Clement Cliford
3-dobbelt målscorer Clement Cliford


Lørdag venter Stenløse i semifinalen, og med endnu en sejr ligner det endnu en "Old Classico" i finalen mod AC Odense. De vandt i hvert fald 2-0 ude over Mejrup i den første af to fynsk/jyske semifinaler, og der er returkamp på Okson Park på lørdag.