Pieros Sotiriou

Ugen der gik (50/2019)

POINTSTATUS VED VINTERPAUSEN
Med OB-sejren nåede vi et pointgennemsnit på 2,30, hvilket er vores 7. højeste pointgennemsnit inden vinterferien - og det højeste, når vi ikke har ligget nr. 1.

Sæson K V U T P Mål Snit Plac.
10/11 19 16 3 0 51 50-15 2,68 1
16/17 20 15 5 0 50 45-8 2,50 1
05/06 20 15 4 1 49 40-13 2,45 1
06/07 18 13 4 1 43 35-12 2,39 1
18/19 29 15 2 3 47 49-18 2,35 1
12/13 20 14 5 1 47 46-17 2,35 1
19/20 20 15 1 4 46 37-22 2,30 2
08/09 17 11 4 2 37 32-12 2,18 2
11/12 18 12 3 3 39 31-16 2,17 1
15/16 18 11 5 2 38 31-12 2,11 1

 

Ståle Solbakken


Det er ottende gang, vi går på vinterferie som nr. 2, og to gange er vi endt som danske mestre.

Sæson Pointafstand ved vinterpausen Slutplaceringer
09/10 1 p. efter OB 1. FCK 9 point foran OB
08/09 2 p. efter BIF 1. FCK 5 point foran BIF
07/08 2 p. efter AaB 1. AaB 9 point foran FCM (11 foran FCK)
19/20 4 p. efter FCM  
97/98 4 p. efter BIF 1. BIF 13 point foran Silkeborg (15 foran FCK)
98/99 4 p. efter AB 1. AaB 3 point foran BIF (18 foran FCK)
14/15 8 p. efter FCM 1. FCM 4 point foran FCK
01/02 10 p. efter BIF 1. BIF á point med FCK

De to gange vi blev mestre, havde vi 1 henholdsvis 2 point op til topholdet ved vinterferien. Men i foråret 2015 hentede vi fx 4 point på FC Midtjylland - og i foråret 2002 hele 10 point på Brøndby, som dog vandt guld på bedre målscore.

Bemærk dog, at der ikke er spillet lige mange kampe inden vinterpausen, så der har ikke altid været præcis samme antal kampe til at forsvare henholdsvis indhente et forspring.

Indførelsen af slutspillet fra 16/17 har også medført flere kampe (36 i stedet for 33), og at Top 6-holdene mødes fire gange årligt i stedet for tre.

Pieros Sotiriou


ALLE KAMPE I ET KALENDERÅR ELLER SÆSON

Pr. kalenderår
I "Ring til et rygnummer" talte vi den 12. december med Thomas Røll om bl.a., at han startede inde i alle 41 kampe i kalenderåret 2002 - og fik fuld spilletid i de 35.

En nærmere granskning af historiebøgerne viser dog, at han ikke var den første FCK'er - men den sidste. Eller måske skal vi sige den seneste, for man ved jo aldrig...

I 1994 startede Christian Lønstrup inde i alle 34 kampe (og blev kun udskiftet én gang - i pausen af årets sidste kamp i Lyngby)

I 1996 fik Antti Niemi fuld spilletid i alle 38 kampe, og Michael Mio gentog bedriften i alle 43 kampe i 1997.

Thomas Røll


Pr. sæson
Et kalenderår dækker som bekendt over to halvsæsoner, så vi har også set på hvem der har været med i alle kampe i en sæson.

Brian Kaus var den første (hør også "Ring til et rygnummer" fra 17. december), for han var på banen i alle FCK's første 50 kampe, som udgjorde 92/93-sæsonen. 46 gange fra start, og 4 som indskifter.

I 1997/98 stod Karim Zaza i alle 43 kampe, og i 2005/06 startede Lars Jacobsen i alle 50 kampe - men blev udskiftet en enkelt gang i pausen.

Siden 2005/06 har ingen altså fået spilletid i alle kampe i samme sæson eller kalenderår, og der er sikkert en sammenhæng til, at vi fra efteråret 2006 begyndte at spille europæisk gruppespil.

Typisk har stamspillerne hvilet i en pokalkamp eller to, og i øvrige kampe er der roteret oftere end tidligere.

Der er dog stadig nogen, der har været meget tæt på at starte i alle kampe i en sæson, men hvor "kun" karantæner har ødelagt stimen.

I 15/16-sæsonen startede Zanka f.eks. inde i alle på nær tre kampe, hvor han afsoner karantæne i Europa eller Superligaen.

Pr. halvsæson
Selv hvis vi kun ser på halvsæsoner, er der langt mellem spillere, der er startet inde i alle kampe - eller bare har fået spilletid i alle kampe. Her er de seneste eksempler (listen er altså ikke udtømmende for samtlige halvsæsoner):

I foråret 19 fik Vavro fuld spilletid i alle 16 kampe.

I foråret 18 var Fischer på banen i alle 21 kampe, heraf 19 fra start og to som indskifter.

I efteråret 17 var Lüftner på banen i alle 32 kampe - 31 fra start og én som indskifter.

Ellers skal vi tilbage til efteråret 15, hvor Kasper Kusk var på banen i alle 23 kampe - heraf 19 fra start, og 4 som indskifter.