Fischer, Bjelland og Boilesen går på banen i Odense

Ugen der gik (14/2019)

DAME N'DOYE 100
Så skete det! N'Doye nåede mål nr. 100 for F.C. København - lidt mere end 10 år efter han debuterede i februar 2009 mod Manchester City i Europa League 1/16-finalen.

Han har brugt 190 kampe på at nå de 100 mål, dvs han har i snit scoret i lidt mere end hveranden kamp. I praksis har han "kun" scoret i 76 kampe, og af disse har vi kun tabt syv (fire i Superligaen, to i Europa og én i pokalen).

56 mål er scoret med højre, 4 med venstre og 40 med hovedet.

Otte andre FCK'ere har scoret 50 mål eller flere: César Santin 84, Todi Jónsson 68, Lars Højer 66, Andreas Cornelius 61, Peter Møller 65, Sibusiso Zuma 63, Nicolai Jørgensen 51 og Álvaro Santos 50.

Skål og tillykke med scoringen
Skål og tillykke med de 100 mål! Foto: Lars Rønbøg, Getty Images

 

STÅLES NÆSTE SEJR BLIVER HISTORISK
Næste gang vi vinder, vil Ståle have vundet lige så mange FCK-kampe som alle andre FCK-trænere tilsammen. Det gør vores venner i Nipserstat opmærksom på, efter søndagens sejr i Odense, der var Ståles nr. 335 i alle turneringer. De andre har tilsammen 336.

Ståle stået i spidsen 560 gange, og de andre i alt 676 gange. Ståles pointgennemsnit er således 1,99, mens de andres i gennemsnit er 1,75 (når alle sejre omregnes til at have givet 3 point).
 

"BROWN SLEEVE EDITION"
Vi må skuffe de mange hundrede, der er gået forgæves til Fanshoppen for at få fat i den særlige Away Jersey Brown Sleeve Edition - aka den brunærmede udebanetrøje.

Udebanetrøjen


Det var såmænd bare den spæde forårssol, der spillede et puds i vores kameralinse og tilføjede en ekstra dimension til den i forvejen ret fede trøje: farverne changerer i forskelligt lys!

>> Se selv - den ER sort (og lidt blå)


FØRST OLE-GUNNAR, NU OGSÅ REMMER...
Det er hårde tider i Molde. Først mistede de manageren, og til sommer forlader Christoffer Remmer også klubben! Det siger hans agent Michael Stensgaard i hvert fald til TIPS Bladet:

"Vi har takket nej til en forlængelse i Molde og er i gang med at kigge på, hvad der nu skal ske. Han skal videre til sommer, og det har vi også meddelt klubben. Christoffer har været glad for at være i Molde, men nu er tiden inde til at prøve noget nyt."

Allerede før jul løftede Remmer sløret for, at han drømte om noget større. Om det bliver Manchester United eller en endnu større adresse må tiden vise...

Remmer er klar til at tage en ny trøje over hovedet til sommer.


U17: 4-0 OVER RANDERS FREJA FC
William Bøving, Victor Kristiansen, Phillip Banda Sørensen og Mads Tvilstegaard sørgede for målene, da U17 lørdag eftermiddag sendte Randers Freja FC hjem med et 0-4-nederlag.

På lørdag skal både U19 (der havde kampfri denne weekend) og U17 Silkeborg, hvor U19 spiller kl. 13 og U17 kl. 15.30.


B1903 OG KB: ÉN TIL HVER IGEN
Sidste weekend vandt B1903, mens KB tabte - og i lørdags var rollerne byttet om.

KB slog HB 1-0 i Frederiksberg Idrætspark på et mål kort før tid af Kastriot Plakolli, mens B1903 tabte 1-3 hjemme til Emdrup-naboerne fra KFUM - efter Marco Elver Hagesø ellers havde bragt 03'erne foran i det 2. minut.

KB-matchvinder Plakolli jubler sammen med assistenttræner Karsten Viborg. Foto: kb.dk
KB-matchvinder Plakolli jubler sammen med assistenttræner Karsten Viborg. Foto: kb.dk


KB skal i kamp allerede tirsdag kl. 20 mod Hvidovres andethold ude på Kæmpernes Arena i Hvidovre, mens B1903 venter til fredag kl. 18.30, hvor turen går til Husum.
 

OLDBOYS-SEJR I SÆSONPREMIEREN
Sidste mandag tog Oldboys hul på den nye sæson med en 2-0-sejr over BSF på mål af Søren Martinussen og Michael Gravgaard. Thomas Villadsen debuterede i målet med et clean sheet.

Torsdag kl. 20 skal de gamle drenge til Genforeningspladsen og møde Union, der indledte sæsonen med et skrivebordsnederlag på 0-3 i Stenløse, fordi de ikke stillede op.
 

- - - - - - - - -

VORES UDENLANDSKE MODSTANDERE
Fra tid til anden tager vi temperaturen på de klubber, vi har mødt i den igangværende europæiske sæson:

KuPS
Sluttede på tredjepladsen i sidste sæsons "kalenderturnering" efter et spændende kapløb med oprykkerne fra Honka, der sluttede med samme pointtal. Men KuPS havde +19 i målscore mod Honkas +18!

I sidste runde sikrede KuPS først to minutter før tid den nødvendige 2-1-sejr (ude over IFK Mariehamn), og i næstsidste runde vandt de "kun" på et straffe og et selvmål efter at have været bagud 0-1.

Tredjepladsen betød, at KuPS igen er klar til at spille Europa League-kvalifikation. Derimod slap de dårligt fra gruppespillet i den finske pokalturnering, der indleder den nye sæson. To uafgjorte og tre nederlag gav en sidsteplads og farvel til knockout-faserne.

Stjarnan
Også Stjarnan sluttede sidste sæson på en 3. plads, der giver EL-kvalifikation, men havde de fået mere end ét point i de tre sidste kampe, kunne det være gået endnu bedre. De sluttede nemlig kun fire point efter Breidablik på 2. pladsen og seks point efter mestrene Valur.

Til gengæld vandt Stjarnan pokalen ved at besejre Breidablik efter forlænget spilletid og straffespark.

CSKA Sofia
CSKA sluttede det bulgarske grundspil (26 runder) på 2. pladsen, fem point efter Ludogorets. De seks bedst fortsætter nu i slutspillet, og CSKA har reduceret afstanden til tre point - og den kunne have været et enkelt point, hvis de havde slået Ludogorets i lørdags, men det endte 0-0.

Til gengæld de Ludogorets ud af pokalkvartfinalen i onsdags med 1-0 - i en kamp, der bød på hele 12 gule kort! CSKA møder senere i april Botev Plovdiv i den ene semifinale.

Atalanta
Som tidligere fortalt i "Ugen der gik" er Atalanta gået mål-amok i Serie A denne sæson, og selv om Juventus p.t. følger trop - begge har scoret 64 mål i 31 kampe - har Atalanta i flere perioder været ligaens mest scorende hold.

Med syv runder igen er de også i den vigtige Top 4, der giver direkte billet til CL-gruppespillet - men kun på bedre målscore end AC Milan, der fører et benhårdt forfølgerfelt med Roma, Lazio og Torino.

Atalanta er også i semifinalerne i Coppa Italia, hvor de efter to gange 3-3 mod Fiorentina skal ud i en tredje og afgørende kamp. Det samme skal Milan og Lazio i øvrigt efter to gange 0-0.

FC Zenit
Zenit fører med otte runder igen ligaen fire point foran Krasnodar. Til gengæld røg de allerede ud pokalen i 1/8-finalen i november.

Efter at have vundet vores Europa League-gruppe, røg de ud i 1/16-finalerne efter 1-3 og 1-2 til Villarreal.

Slavia Prag
Søndagens 5-1-sejr over Dukla Prag betød, at Slavia p.t. fører ligaen med syv point foran Viktoria Plzen. Der er tre runder tilbage af grundspillet, inden tjekkerne - som noget nyt - spiller slutspil, hvor Top 6-holdene mødes hjemme og ude.

Desuden er de i den tjekkiske pokalfinale og møder lokalrivalerne fra Sparta senere i april.

I Europa League sendte Slavia selveste Sevilla ud i 1/16-finalen efter et kæmpe drama! Først 2-2 i Sevilla, siden 2-2 i Prag og forlænget spilletid, hvor Sevilla kom foran, inden Prag udlignede - og vandt 4-3 på et Simon Kjær-selvmål. Torsdag tager de hjemme mod Chelsea i den første af 1/8-finalerne.

Bordeaux
Corner & co. (som desværre har været mere co. end Corner denne sæson) tilhører stadig den bløde mellemvare i Ligue 1 uden chance/risiko for top- eller bundplaceringer. Coupe de France har de også for længst sagt adieu til.
 

Denis Vavro