Jan Hald

Tidligere topdommer Jan Hald er afgået ved døden

Med stor sorg har vi fået meddelelsen om, at den tidligere topdommer Jan Hald er afgået ved døden i en alder af 58 år efter kort tids sygdom.

Jan stoppede sin aktive dommerkarriere i 2001, da han dømte en velgørenhedskamp i Parken, hvor vi spillede mod et udvalgt hold fra Team Amnesty International, der samtidig var Michael Mios afskedskamp.

Herefter var Jan tilknyttet F.C. København i en kortere periode, han dømte bl.a. en showkamp mellem FCK Old Stars og Nedre C.

F.C. København sender de varmeste tanker til Jans efterladte. Æret være Jans minde.