Lykkehjul

Team Leo søger nye folk

Vores børne- og eventcrew har travlt, og vi søger derfor nye ansigter, der med et smil på læben kan være med til at afvikle vores kampe på Familietribunen og andre events i og udenfor Telia Parken.

Du vil blive en del af Team Leo, som afvikler events for vores Børn & Unge afdeling. De afvikler alt fra store events i Fælledparken, events i Telia Parken til samarbejdsklubbesøg hos vores 43 forskellige samarbejdsklubber. Team Leo spiller en vigtig rolle i forbindelse med børnefamilierne, som besøger Familietribunen til vores hjemmekampe. Til kampene foregår der en masse forskellige aktiviteter på tribunen, og Team Leo har ansvaret for, at gæsterne føler sig trygge og at afviklingen spiller, så børnefamilierne får den bedste oplevelse.

Du kommer til at indgå i et dynamisk eventcrew, hvor der venter dig masser af spændende og sjove oplevelser som en del af Team Leo.

Du kommer helt tæt på F.C. København og er i den grad med til at gøre en forskel for en masse fans.

Vi forventer, at du er:

  • I alderen 21 til 28 år
  • Fodboldinteresseret og FCK-fan
  • Udadvendt og smilende
  • Glad for eventarbejde og har erfaring med det
  • Glad for at arbejde med børn og barnlige sjæle
  • God til at samarbejde og indgå i et team
  • God til at tage hurtige beslutninger i pressede situationer

F.C. København tilbyder et sjovt og spændende fritidsjob, hvor dit arbejde består i at:

  • Klargøre og afvikle Familietribunens aktiviteter på kampdage
  • Tage til arrangementer og afvikle aktiviteter i vores samarbejdsklubber
  • Afvikle andre events i og udenfor Telia Parken

Du tilbydes en til to vagter pr. måned. Timeløn efter aftale. Deadline for ansøgning er fredag d. 7. februar 2020 kl. 12.00.

>> Er dette noget for dig, ansøg her

Ved ansættelse er det et krav, at du giver samtykkeerklæring til en børne- og straffeattest.