Stillingsopslag: Trænere søges til U10-U13

Har du lysten og evnerne til at udvikle fremtidens Superligaspillere til F.C. København?

KB søger personer, som kan indgå i trænergruppen for aldersgruppen U10 - U13.

KB Talent ønsker at tilføre yderligere ressourcer til vores kompetente trænergruppe fra U10-U13. Du vil indgå i et trænerteam med 1-2 andre trænere.

Vi søger personer, som kan bidrage til udvikling af toptalenter. Vi ønsker kandidater med en stærk faglig profil samt lysten til at tilbringe mange timer på fodboldbanen.

Du skal kunne træne tirsdag og torsdag i tidsrummet fra kl. 15.30-18.30 og fredag eftermiddag på DBU topcenter på Frederiksberg. Endvidere deltage i én kamp i weekenden.

Du vil indgå i et visionært og ambitiøst miljø med personer, som brænder for talentudvikling og ønsker at udvikle talenter til professionelle fodboldspillere.

Vi kan tilbyde et trænermiljø med kompetent sparring og træning af de mest talentfulde spillere i årgangen samt deltagelse på FCKs interne træneruddannelse og fælles studietur til udenlandsk topklub.

Det er en fordel, hvis du har erfaring som træner eller spiller på højt niveau.

Ansøgningsfrist: 1. maj 2019

Er det noget for dig? >> Ansøg her