Træning i Telia Parken

Stillingsopslag: Performance Analyst til A-Holdet

Har du en stærk fodboldfaglighed og analytiske kompetencer?

F.C. København søger at tilknytte en Performance Analyst fra sæsonen 2020/21. Med base på vores træningsanlæg på Frederiksberg og som en del af staben omkring A-holdet vil analytikeren lede og koordinere effektive præstationsanalytiske løsninger (pre-match-, live-, post-match-, trænings- og trendanalyse), som understøtter trænerstabens beslutninger i eksekvering af kampe og træningsseancer. Rollen omfatter tilstedeværelse til alle A-holdets kampe, både ude og hjemme, i Danmark og i udlandet.

Nøgleopgaverne i rollen omfatter blandt andet at:

  • udarbejde analyser af kommende modstandere, herunder identificere holdtaktiske og individuelle tendenser via kampvideo (livescouting hvis nødvendigt)
  • udarbejde analyser af egne kampe på både individuelt og holdtaktisk niveau samt facilitere gennemgang af den enkelte kamp i videoplatforme og statistisk materiale
  • understøtte brugen af videoanalyse under egne kampe gennem tagging af nøglesituationer til gennemgang undervejs, i pausen og umiddelbart efter hver kamp
  • facilitere videooptagelse og -gennemgang ved træningsseancer
  • identificere trends i spillerens og holdets præstationer samt tilegnelse af spillestilsprincipper på tværs af kampe
  • indsamle relevante materialer og medier i engagerende og nøjagtige præsentationer med telestration af video for at understøtte nøglebudskaber
  • tage ejerskab over optimeringen af det præstationsanalytiske område, oplæringen af medarbejdere og søgningen efter next practice
  • supportere forskningsprojekter i fodboldafdelingen

Vi leder efter:

Den ideelle kandidat har først og fremmest et fodboldfagligt højt niveau. Den ideelle kandidat er i stand til at kommunikere denne faglighed effektivt til kollegaer og spillere ved brug af forskellige medier – video og data – som stiller krav til ansøgerens tekniske kunnen. Derudover har kandidaten en organiseret og målrettet tilgang til sit arbejde og er i stand til at levere præstationsanalytiske løsninger på højt niveau i et tæt kampprogram.

Kvalifikationer

  • Du har en dyb og dokumenteret fodboldfaglighed, herunder forståelse for taktiske koncepter, krav og tendenser i moderne fodbold
  • Du har UEFA A License eller en universitetsuddannelse i præstationsanalyse
  • Du er analytisk stærk og har flair for at nedbryde problemer i mindre dele og derefter at finde på innovative løsninger
  • Du har en bred teknisk knowhow, som omfatter forskellige analyse-, video- og præsentationssoftware
  • Du har kendskab til metoder til dataindsamling, -analyse og -visualisering
  • Du er en dygtig kommunikator, som både kan præsentere information klart og didaktisk hensigtsmæssigt (verbalt og visuelt) og koordinere med øvrige stabsmedlemmer
  • Du trives i et præstationsmiljø gennem et højt drive, en organiseret arbejdsgang og en problemløsende adfærd

Erfaringer

  • Du har omfattende og påviselig erfaring med præstationsanalyse i professionel fodbold, enten gennem trænerhverv eller analytikerroller
  • Du har erfaring med brug af analysesystemer og -software (specifikt SportsCode, SBG MatchTracker og telestration-software en fordel) samt kendskab til relevante dataudbydere (Opta, ChyronHego) til brug i fodboldanalyse
  • Du har kendskab til skandinavisk fodbold i en international kontekst

Ansøgning

>> Er dette noget for dig? Ansøg nu

Ansøgningsfrist er senest den 11. marts 2020.

Efter ansøgningsfristen bliver udvalgte kandidater indkaldt til samtale. Samtalerne finder sted fra slutningen af marts til starten af april.

Hvis du har spørgsmål til rollen eller rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte performanceanalyst@fck.dk. Bemærk venligst, at vi udelukkende modtager ansøgninger gennem linket ovenfor.