Stillingsopslag: FCK-trænere til Bold i Byen

BOLD I BYEN - F.C. KØBENHAVNS SAMARBEJDSKLUBPROJEKT

Kan du både træne fodbold og har pædagogisk indsigt?

Vi søger trænere til FCK-projekter i vores samarbejdsklubber.

Vi gennemfører bl.a. ugentlige FCK Skills-træningspas i en række af vores samarbejdsklubber. Din rolle bliver at medvirke til at træne spillere i den enkelte samarbejdsklub.

Du vil i din rolle være vores ansigt overfor børn, trænere og forældre i samarbejdsklubben, hvorfor vi forventer, at du har en stærk fodboldmæssig baggrund og lyst til at træne efter F.C. Københavns træningsmetoder.

Som person er du i besiddelse af et godt humør, udadvendt og god til at indgå i personlige relationer med børn.

Du vil modtage honorar efter antal træningspas. Du vil indledningsvis modtage en introduktion til F.C. Københavns træningsmetoder.

Du er velkommen til at kontakte Peter Winther på pjw@fck.dk, hvis du ønsker yderligere informationer om at blive FCK-træner i vores samarbejdsklubprojekt.

>> Din ansøgning skal foretages online her

Vi skal have modtaget din ansøgning senest 1. august 2019.