Ståle: Vi skal få mere ud af vores dødbolde

Efter aftenens ærgerlige 0-1-nederlag til Bordeaux havde Ståle Solbakken denne kommentar:

"Jeg synes vi spiller en god kamp, og vi var klart det bedste hold. De første 15 minutter var meget jævne, men herefter var vi bedst - og vi skabte i hvert fald fire til fem store chance, hvor de ikke fik mere end en eller to chancer. Jeg synes, at vi i det meste af kampen dominerede Bordeaux".

To spillere fik godt med ros fra Ståle:

"Vores bedste spillere i dag var Zeca og N'Doye, de leverede en fantastisk præstation her til aften!

"Men selvom vi var overlegne, så nytter det jo ikke noget, når vi ikke fik scoret. PSG havde fem chancer forleden mod Bordeaux og scorede to mål, og vi skabte så det sammen antal chancer her til aften - men må gå herfra uden at få scoret. Det skyldes til dels, at vi var svage på vores dødbolde. Det her er international fodbold, og der skal vi få mere ud af vores mange dødbolde".