Direktør Lars Bo Jeppesen

Lars Bo Jeppesen: Vi vil give tilbage til fansene

I dag er der premiere på FCKs nye talkshowformat, ”Klubhuset”. Her er Jess Thorup og Lars Bo Jeppesen gæster i Hall of Carlsberg til en snak om det nye cheftræner-job i FCK og med direktøren om situationen i resten af klubben. Det kommer til at ske med både fans og partnere som gæster, der også får mulighed for at stille deres spørgsmål. Efterfølgende får alle sæsonkortholdere og abonnenter tilsendt et link, så de kan se showet.

På søndag er der så premiere på et andet nyt initiativ, når 450 fans får muligheden for at se vores kamp i Herning mod FC Midtjylland sammen på storskærm i Parken:

”Ideen med de to initiativer er, at vi gerne vil tættere på vores loyale fans og give dem noget tilbage i en tid, hvor vi har oplevet stor støtte fra dem, men hvor vi ikke har haft mulighed for at give dem de oplevelser, vi alle ønsker at dele. Begge events vil være tilbagevendende efteråret ud, som start, og det bliver kun starten til et langt mere aktivt stadion rundt om kampene for vores fans. Vi glæder os helt vildt til at komme i gang,” siger Lars Bo Jeppesen.

Du kan læse meget mere om de nye tiltag HER, hvor du også kan finde proceduren for at kunne deltage som fan.