Mathias Zanka Jørgensen

Landsholds-update

Her er et overblik over, hvordan det gik vores landsholdsspillere i de seneste ugers VM-kvalifikations- og venskabskampe - inklusive dem, der forlader os nu, og dem, der tiltræder til næste sæson. Hvor intet andet er anført, var der tale om VM-kvalifikationskampe.

Danmark
William Kvist spillede 1. halvleg af venskabskampen mod Tyskland, der sluttede 1-1, mens Mathias Zanka Jørgensen spillede 2. halvleg.

William spillede også kun 1. halvleg i Kasakhstan, som Danmark vandt 3-1. Han udgik i pausen med en flænge i ansigtet efter en kasakhstansk albue, der kostede synderen et rødt kort. Zanka kom ikke på banen.

Sverige
Robin Olsen og Ludwig Augustinsson spillede hele kampen, da Sverige vandt 2-1 hjemme over Frankrig. Ludwig sad på bænken, da man fire dage senere spillede 1-1 i en venskabskamp mod Norge, hvor Robin ikke var i truppen.

Slovenien
Benjamin Verbic spillede hele kampen, da Slovenien slog Wales 2-0.

Serbien
Andrija Pavlovic sad på bænken hele kampen, da Serbien spillede 1-1 mod Wales. Uros Matic, der også var udtaget til bruttotruppen, var ikke med i den endelige trup.

Slovakiet
Jan Gregus spillede hele kampen, da Slovakiet vandt 2-1 i Litauen.

Paraguay
Federico Santander spillede den første times tid, da Paraguay tabte 0-5 i en venskabskamp i Frankrig. Han var ikke i truppen, da holdet senere tabte en venskabskamp 0-1 i Peru. 

Norge U21
Julian Kristoffersen sad på bænken hele kampen, da Norge slog Kosovo 5-0 i EM-kvalifikationen.

Cypern
Pieros Sotiriou startede inde og blev udskiftet et kvarter før tid, da Cypern tabte en venskabskamp 0-4 i Portugal.

Han spillede til gengæld hele kampen og blev matchvinder i det 87. minut med 2-1-målet i udekampen mod Gibraltar. Den kamp blev i øvrigt også spillet i Portugal.

Tjekkiet U21
Holdet har varmet op til EM-slutrunden ved at vinde to venskabskampe mod Aserbajdsjan med 5-0 og 2-1. Michael Lüftner ikke den første, men hele den sidste. 

Ved EM-slutrunden møder tjekkerne Tyskland den 18. juni mod Tyskland, Italien den 21. juni og Danmark den 24. juni.