Kan du både træne fodbold og har pædagogisk indsigt?

Vi søger trænere til FCK-projekter i vores samarbejdsklubber.

Vi gennemfører ugentlige FCK Skills-træningspas i en række af vores samarbejdsklubber, og afvikler FCK Camp i udvalgte weekender samt henover sommeren (hverdage). Din rolle bliver at medvirke til at træne spillere i den enkelte samarbejdsklub.

Du vil i din rolle være vores ansigt overfor børn, trænere og forældre i samarbejdsklubben, hvorfor vi forventer, at du har en stærk fodboldmæssig baggrund og lyst til at træne efter F.C. Københavns træningsmetoder. Som person er du i besiddelse af et godt humør, udadvendt og god til at indgå i personlige relationer med børn.

Du vil modtage honorar efter antal træningspas og fodboldskoler. Du vil indledningsvis modtage en introduktion til F.C. Københavns træningsmetoder.

Ansøgningsfrist: fredag d. 21. december 2018.

Er det noget for dig? Ansøg nu