Parken set fra Fælledparken

Jobopslag: Sikkerhedschef til PARKEN

Har du erfaringen og motivationen til at drive og udvikle fremtidens sikkerhedsagenda?

For PARKEN søger vi en omstillingsparat og udviklende sikkerhedschef til at videreudvikle og lede alle områder indenfor sikkerhed.

Vi har derfor behov for en visionær sikkerhedschef, der både evner at udarbejde planer og også kan eksekvere herpå - i forhold til vores ambition om at skabe endnu bedre kundeoplevelser for vores mange gæster året rundt.

Som gæst i PARKEN er mødet med stewards utrolig vigtig - både for trygheden, men også om man føler sig imødekommet. Vores stewards, er i gæsternes øjne personificeringen af PARKEN/F.C. København - og derfor et nøgleelement i den gode gæsteoplevelse.

Du bliver daglig leder af vores dygtige sikkerhedsteam, som i dag tæller to personer. Du har gerne en videregående uddannelse, men vigtigst er, at du har erfaring med at drive og styre sikkerhed i en større organisation - måske allerede indenfor sport- og live-entertainment.

Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder dig en nøgleposition i vores operation-team, hvor du får et spændende og udfordrende job.

Du får mulighed for personlig og faglig udvikling, samt at du kan præge stillingen - særligt i en digital retning der matcher fremtidens forventninger. Herunder et øget fokus på serviceoplevelsen, at turde ”ryste posen” og re-tænke hele sikkerhedsområdet.

Vi er en virksomhed i vækst og konstant forandring, hvor kvalitet og professionalisme vægtes højt. Vi vægter sammenhold, det at tage ansvar og godt kollegaskab meget højt.

Du arbejder med hele sikkerheds-paletten, herunder bl.a. kontakt til Divisionsforeningen, DBU, UEFA, koncertarrangører, kommune og myndigheder, så jobbet er meget alsidigt og krævende.

Der er brug for en person, der med reference til vores Chief Operational Manager, kan udvikle sig i rollen og påtage sig et stort ansvar fra første dag i jobbet - og en rolle hvor du vil være med til at modernisere og udvikle hele afdelingen.

En rolle, hvor du kan se resultaterne af din indsats, og hvor du vil få et meget tæt samarbejde med bl.a. billetsælgere og stewards - ikke mindst i forhold til kundeadfærd.

Arbejdsopgaver
Stadion

  • Ansvar for sikkerhed, kontrol og adgang til PARKEN og træningsanlægget på Frederiksberg
  • Kontakt med relevante samarbejdspartnere herunder Divisionsforeningen, DBU, UEFA, koncertarrangører, kommunen og relevante myndigheder
  • Ansvar for bemanding af stewards og billetsælgere ifm. arrangementer i PARKEN
  • Ansvar for uddannelse og rekruttering af stewards til arrangementer i PARKEN
  • Afholdelse af sikkerhedsøvelser og gennemgang af nødplaner
  • Intern koordinering med andre afdelinger forbindelse med arrangementer
  • Økonomi og indrapportering

Kampe og koncerter i Parken

  • Ansvar for sikkerheden på stadion til kampe og til koncerter
  • Ansvar for akkreditering til F.C. Københavns hjemmekampe
  • Udarbejdelse af beredskabs-, evakuerings- og sundhedsplaner
  • Udarbejdelse af risikovurdering for det konkrete arrangement
  • Koordinering med udeholdet og hjemmeholdets fankoordinator
  • Assisterer myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere
  • Briefing og debriefing af sikkerhedspersonale på arrangementsdagen

F.C. Københavns udekampe
Ansvar for spillere og fans sikkerhed til udekampe i ind- og udland
Koordinering med UEFA, andre stadionser hoteller og lokale myndigheder

Om dig

  • Du har erfaring fra lignende stilling i dag og med at drive og opbygge et stærkt sikkerhedsteam
  • God erfaring med at tænke service og kundeorienteret (den gode kundeoplevelse)
  • Fx uddannet merkonom eller lign. på BSc.-niveau
  • Udviklingsorienteret, omstillingsparat og en blændende god kollega og leder
  • Digital stærk/fokus på digitalisering og et godt overblik
  • Empatisk, en naturlig autoritet, en god menneskekender og tillidsskabende
  • Du har et højt drive, kan lide at have travlt og er pragmatisk
  • Du evner at analysere og er benhård til at planlægge, eksekvere og følge op
  • Du har en høj stresstærskel og er mester i at bevare roen i pressede situationer
  • Flair for læring og uddannelse/træning af diverse medarbejdergrupper, herunder også digital læring
  • Du har en stærk vindermentalitet, er systematisk/struktureret og en resultatorienteret tilgang
  • Du er fleksibel af natur og ser det som en livsstil at arrangements-kalenderen ændres løbende
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk

Herudover tilbyder vi
En løn der matcher dine kvalifikationer. Vores kultur danner et stærkt team, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde, og i en fleksibel arbejdskultur med højt tempo.

Fokus på læring, personlig udvikling og plads til at vokse. Du skal forvente rejsedage i stillingen i forbindelse med FCK’s udekampe i ind- og udland.

Spørgsmål og ansøgning
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Er du interesseret, så skriv lidt om dig selv og send os dit CV. Rekrutteringsprocessen håndteres af INCIPIA.

Send dit CV hurtigst muligt via "Ansøg-knappen" her, da vi holder samtaler løbende.

Du er også velkommen til at kontakte Hasse Steenbuch hos INCIPIA på hasse@incipia.dk eller på telefon 4010 6280, hvis du har spørgsmål.
 

OM PARKEN SPORT & ENTERTAINMENT A/S

PSE består af F.C. København & Stadion, Lalandia og kontorejendomme.

F.C. København & Stadion driver fodboldklubben F.C. København samt Parken og aktiviteter omkring stadion.

Parken, Danmarks nationalstadion har en kapacitet på over 38.000 til fodboldkampe og 54.000 til koncerter.

På plænen spiller F.C. København kampe i Superligaen, landspokalturneringen og i europæisk regi, mens DBU benytter Parken i forbindelse med landskampe og finalen i landspokalturneringen.

I Parken ligger også F.C. Københavns merchandisebutik, FCK Fanshop.

Lalandia driver ferie- og aktivitetscentre med tilhørende udlejning af feriehuse. Derudover opføres og sælges feriehuse.

Kontorejendomme ejer og udlejer kontorlejemål i Parken.