Telia Parken, luftfoto

Jobopslag: Parken søger lagermedarbejder

Har du blod på tanden til at arbejde på Danmarks nationalstadion?

Vi søger en solid og energisk lagermedarbejder til vores logistikafdeling, som blandt andet står for Food & Beverage til FCK- og landskampe, koncerter og interne arrangementer i huset.

Arbejdsopgaver
Som lagermedarbejder skal du modtage og registrere varer samt sørge for opsætningen af dem.

Derudover skal du:

  • levere varer til de forskellige lokationer rundt om på stadion
  • sørge for orden og vedligeholdelse af lageret
  • udføre diverse lageropgaver.

Personlige kvalifikationer
Vi søger en dedikeret medarbejder, som både kan arbejde selvstændigt og fungere godt i et team. Du skal være pligtopfyldende og omhyggelig, have fokus på detaljerne samt være systematisk og struktureret.

Vi forventer, at du er:

  • proaktiv og gerne påtager dig opgaver uopfordret og sætter en ære i at løse dem til tiden
  • fleksibel og trives i en præstationsorienteret kultur
  • god til korte deadlines uden det stresser dig, og at du kan navigere mellem de mange forskellige opgaver i en travl hverdag
  • positiv, initiativrig, serviceminded og trives med en stor kontaktflade.

Faglige kvalifikationer
Vi er på udkig efter en medarbejder, der er uddannet i lager og logistik og har minimum 2 års erfaring.

Vi forventer, at du:

  • har truckkort og kørekort
  • kan tale og skrive dansk og engelsk på et fornuftigt niveau.

Vi tilbyder
Et afvekslende fuldtidsjob i en ny enhed med høje ambitioner.

Du bliver en af de mange vigtige brikker i det store maskineri, der på hver sin måde bidrager til, at alle Parkens gæster får en god oplevelse på stadion.

Du bliver ansat i et team på fire fuldtidsmedarbejdere, der referer til logistikchefen.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst.

Mere information
Arbejdspladsen er i Parken, Per Henrik Lings Alle, 2100 København Ø.

Arbejdstiderne kan være meget varierende og omfatter også aften- og weekendarbejde.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte logistikchef Cliff Madsen på clma@parken.dk.

Ansøgning og tiltrædelse
Er du interesseret, så send dit CV hurtigst muligt via nedenstående link til vores jobportal - og senest tirsdag den 17. januar 2023. Vi gennemfører samtaler løbende og tiltrædelse vil være hurtigst muligt.

>> Link til ansøgning