Peter Ankersen
Carlos Zeca
Pieros Sotiriou
Peter Ankersen
Denis Vavro
Robert Skov og Nicolai Boilesen
Mads Roerslev
Robin Olsen og Stephan Andersen
Carlo Holse
Anton Scheutjens skærper keeper-reflekserne med tennisbolde

Hverdagen i træningslejren

Dagsprogrammet for træningslejren varierer ikke voldsomt, men afhænger selvfølgelig af, om der skal spilles kamp eller ej. De dage, hvor der er kamp, træner man ikke på træningsanlægget.

De øvrige dage kan deles i to: dagen efter en kamp står den på restitutionstræning for de spillere, der var i kamp. Intensiteten af denne afhænger af, hvor meget de spillede dagen før, og så er der fuld træning for de, der ikke spillede.

En typisk træningsdag ser programmet således ud:

8.30 Morgenmad
9.30 Busafgang til træning
10.00 Pre-activation på træningsanlægget
10.30 Træning + evt. styrketræning
12.30 Busafgang til hotellet
13.15 Frokost
16.30 Valgfri fitness/styrketræning på hotellet
19.00 Aftensmad

Ind imellem er sundhedssektoren (Dave Cosgrave, Simon Fouchard og Jesper Larsen) tilgængelig til forskellige former for behandling - og skulle det blive nødvendigt er klublæge Morten Boesen også med på turen.

Mens de andre knokler på træningsbanen, arbejder sundhedssektoren med genoptræningen af de tre spillere, der p.t. er på skadelisten: Erik Johansson, Aboubakar Keita og Federico Santander.

Ud over det faste program er der nogle dage indlagt kortere møder til fx videogennemgang af kampe. Lørdag aften havde Mikael Antonsson arrangeret quiz, hvor alle blev inddelt i grupper og quizzede på paratviden om alt muligt mellem himmel og jord...

I slideshowet har vi samlet nogle billeder fra træningsbanen!

>> Her finder du artikler, tilskuerinfo om pokalderbyet