Hjalte Nørregaard

Hjalte: To meget begivenhedsrige halvlege

"Den første halve time er ikke god!" konstaterede Hjalte Nørregaard efter aftenens begivenhedsrige kamp mod Lyngby.

"Vi er dårligt afstemt i forhold til vores presspil, og vi har for store afstande i holdet og er slet ikke aggressive nok. Vi finder ikke den rigtige intensitet, og når vi har bolden spiller vi for langsomt og får ikke vendt spillet hurtigt nok."

"Men lige pludselig vender det i det sidste kvarter før pausen. Det er ikke fordi, vi lavede nogle taktiske ændringer, men vi forsøgte selvfølgelig hele tiden at råbe spillerne op og minde dem om vores aftaler."

"Vi spiller meget bedre, bliver mere bevægelige, spille hurtigere, færre touch på bolden - og får så to mål at gå til pause med. Men i pausen taler vi stadig om, at der er meget vi kan forbedre i vores presspil og når vi har bolden, men inden vi får set os om, så står det 2-2..."

"Heldigvis kommer vi hurtigt tilbage og foran 4-2, men så kommer det røde kort, og så bliver det igen en helt anden kampe, ligesom for en uge siden, men vi holder godt stand til sidst."

"Men to meget begivenhedsrige halvlege, og det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan være mere stabile og være gode i længere perioder ad gangen - men vi fik da endnu en sejr," sluttede Hjalte.