Hilsen fra Hjulmand: Endnu en talentpris til Jonas Wind

I januar i år blev Jonas Wind kåret til årets talent af Spillerforeningen. Nu har han også vundet samme hæder i DBUs kåring.

Årets Mandlige Talent 2020 hedder Jonas Wind. Den 22-årige angriber er kåret som vinder af prisen takket være sit fornemme efterår, hvor han kom stærkt tilbage efter sin alvorlige knæskade og fik debut på A-landsholdet og scorede masser af mål for FCK - og også to af slagsen for Danmark.

Se hans reaktion på kåringen, da landstræner Kasper Hjulmand sendte ham en hilsen med nyheden i videoen herover.

Jonas Wind var nomineret til talent-prisen sammen med Sampdorias Mikkel Damsgaard, Brøndbys Jesper Lindstrøm og OBs målmand Oliver Christensen.

I 2019 vandt Andreas Skov Olsen, der dengang spillede for FCN, talentprisen.

Wind er den tredje FCK'er, der vinder efter Andreas Cornelius i 2013 og Mathias 'Zanka' Jørgensen i 2008.

Juryen i kåringen består iøvrigt af følgende panel:

U/21 landstræner Albert Capellas
U/19 og U/18 landstræner Jens Olsen
U/17 og U/16 landstræner Søren Hermansen
Talentudviklingschef i DBU Flemming Berg
Samtlige U17- og U19-DM-trænere

Jonas Wind Faktaboks

Født 7. februar 1999 (22 år)
Kontraktudløb sommeren 2025

Ungdom
Spillet i KB og FCK Talent siden han var 13 år
Bl.a. U17-dansk mester i 2015/16 og topscorer med 28 mål
Vinder af KB's mindepokal Granen i 2018
 

FCK-karriere
Oprykket i førsteholdstruppen 7. februar 2018
Debut 22. februar 2018 ude mod Atlético Madrid

75 kampe - 61 i 3F Superliga, 12 i Europa, 2 i Sydbank Pokalen

2017-18: 11 kampe, 2 mål
2018-19: 24 kampe, 6 mål
2019-20: 19 kampe, 10 mål
2020-21: 17 kampe 11 mål

Landshold
4 A-landskampe, 2 mål
7 U21-landskampe, 1 mål
9 U19-landskampe, 8 mål
3 U18-landskampe, 0 mål
12 U17-landskampe, 4 mål