N'Doye og Skov

Halvvejs i Årsquizzen: To med syv ud af otte rigtige

To deltagere har svaret rigtigt på syv af de otte Årsquiz-spørgsmål, som blev besvaret i foråret.

Der er dog endnu syv spørgsmål om efterårssæonen, og der er et stort forfølgerfelt på 34 deltagere med seks rigtige, og 172 deltagere med fem rigtige.


1. Hvad er afstanden mellem FCK og FC Midtjylland, når grundspillet er slut?
Det rigtige svar, som kun 7 % havde gættet, var 1 point, mens 92 % gættede på 3 point eller mere.

2. Hvor mange kampe vinder FCK i Mesterskabsspillet?
Vi vandt 7 kampe, hvilket 27 % gættede. Det var lidt færre end de 31 %, der gættede på "8 eller flere".

3. Hvor mange mål scorer Robert Skov i alt denne Superliga-sæson?
Roberts 29 mål blev gættet af 36 %, og nogenlunde det samme antal gættede på 25-27 mål.

4. Hvem spiller flest kampe fra start i forårets Superliga-kampe?
55 % gættede, at Jonas Wind startede inde i flest (12 kampe), mens den anden svarmulighed, Pieros, missede over halvdelen af kampene på grund af skader og kun startede inde én gang.

5. Hvordan slutter de to Derby'er i Mesterskabsspillet?
Flertallet fik ret: 54 % gættede, at vi vandt dem begge.

6. Hvem laver flest assists i foråret?
Blandt de fire valgmuligheder (Fischer, Ankersen, Skov og N'Doye) fik Fischer halvdelen af gættene, men Robert lavede flest med fem, hvilket kun 12 % gættede.

7. Bliver FCK dansk mester 2018/19?
Den var der ikke mange, der missede: 99,4 % gættede ja!

8. Hvor mange FCK-spillere kommer med til U21-EM?
Det rigtige svar var to (Robert og Jonas), og det gættede 59 %.


>> Se de resterende spørgsmål samt alle svarprocenter her