Fra Olsen til Poulsen

Der var anerkendende ord fra landstræner Morten Olsen til F.C. Københavns Christian Poulsen, da sidstnævnte sammen med klubkammeraterne Niclas Jensen og Thomas Rytter blev udtaget til landsholdets bruttotrup mod Holland.

Olsen omtalte Poulsen som en all round spiller med et meget højt bundniveau. Endvidere påpegede landstræneren, at Poulsens stabilitet er usædvanlig for så ung en spiller.

Landskampen spilles i PARKEN lørdag den 10. november. Bruttotruppen på 21 mand reduceres til 18 spillere efter søndagens spillerunde i SAS-ligaen.