Blue and White Banner Day

FCK søger klubudviklere til samarbejdsklub-arbejdet

F.C. København har 48 samarbejdsklubber, som vi understøtter på forskellige niveauer. Til at styrke dette arbejde søger vi et antal deltidsmedarbejdere, der kan arbejde om eftermiddagen/aftener og i weekenden.

Vi søger M/K med erfaring og indsigt i børnefodbold fra U5-U13, som skal videreudvikle klubbernes træningsmiljøer i tæt samarbejde med lederne i den pågældende samarbejdsklub.

Dine primære opgaver:

  • Drive udviklingen i klubberne i samarbejde med den sportsligt ansvarlige og trænerne
  • Sikre et højt sportsligt niveau i klubberne
  • Være med til at øge tilfredsheden blandt klubbens medlemmer
  • Skabe netværk og træneruddannelse på tværs af klubber
  • Bidrage til rapportskrivning
  • Deltage i FCK Center-træning

Det er en forudsætning, at du behersker dansk, mundtligt og skriftligt, og du skal kunne arbejde 3-4 hverdage og en weekenddag hver uge.

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for at arbejde med børnefodbold i F.C. København
  • Oplæring og sparring fra kompetente ledere
  • En løn der svarer til en DBU Børneudviklingstræner (deltidsstilling)
  • At blive en del af et spændende arbejdsmiljø med høj faglighed.

Det primære arbejdssted er Parken, Per Henrik Lings Alle 2, 2100 København Ø., men en del af arbejdet foregår ude i samarbejdsklubberne.

Ansøgningsfristen er 1. juli 2021, og vi beder dig benytte vores rekrutteringssystem her.